onsdag den 19. november 2014

FiberFest i Ry 2015



Så er programmet for Fiberfest 2015 klar på bloggen, og du kan bestille billetter til workshops allerede fra i dag.Det foregår 7. marts 2015 Som sædvanlig finder arrangementet sted på Mølleskolen i Ry.
Vi har mange spændende nyheder på programmet både når det gælder workshops og nye udstillere.
Lad begivenheden løbe fra mund til mund, så vi får en fantastisk dag med stor deltagelse.
Her i huset har vi mange gøremål. Vi skal være klar til afgang lørdag til en rejse til Australien for at besøge vores søn. Uh, det bliver spændende.
Desuden kræver byggeriet stillingtagen til mange ting. Vinduer, døre, hvordan skal de se ud? loft og vægge- hvilken beklædning?
Hvor skal trappen placeres - for der kommer første sal på. Det er alt sammen så spændende.

Desuden giver min nye side på facebook en del bestillinger, så jeg pakker og pakker og det er jo herligt for en netbutiksindehaver. I dag er der tilbud på pulsvarmere med hanefjedsmønster.
Lørdag er sidste dag, hvor jeg kan sende pakker ud, derefter holder netbutikken lukket til d. 9. december. Vi skal ned at opleve Australien og varmen.


2 kommentarer:

  1. Hav en rigtig god tur down under.
    Fiberfesten ser ud som noget, der skal studeres meget nærmere!

    SvarSlet
  2. Sikke mange projekter du har gang i. Det allebedste er da at komme til Australien og besøge sønnen...
    Rigtig god tur. Håber på fotos dernede fra!
    Dejligt at netbutikken er flyvende...
    Igen et flot program med stor bredde for alle interesser på Fiberfesten i Ry... Nu har man så det luksusproblem at vælge workshop!

    SvarSlet