fredag den 24. juli 2015

Koldinghus og Flensburg

Koldinghus er altid et besøg værd

For det første har slottet en lang og spændende historie.

 For det andet har det en helt enestående restaurering udført af arkitekterne Inger og Johannes Exner - påbegyndt i 1970'erne.
Ruinen er bevaret, og en ny arkitektur indrammer på fornem vis det gamle historiske monument.

Hvert år udstiller afgangs-eleverne fra Kolding Designskole deres afgangsprojekter, og det er her vi kan møde fremtidens designere.
Nanna Fjord kalder sit projekt Geometria - geometriske fugurer fra 2D til 3D. Hvordan fungerer det på kvindekroppen?


Kamilla Falkenberg Knudsen - print kollektion med tegninger fra den danske vestkyst

Mette Mousten Søgaards inspiration er firkant og cirkel.

Louisa Reinholdts kollektion af tekstiler. Hendes utraditionelle inspirationskilde er søvnlidelser.
Det er fascinerende at se og læse om deres arbejdsporcess. Der var til mange timers ophold, men vi måtte videre.
Næste stop var Flensburg, den smukke by med den imponerende søfartshistorie. Vi spise frokost på Südermarkt og vandrede rundt i byen og så på de flotte, store bygninger.

Turen endte i Rote Strasse, hvor jeg besøgte garnbutikken Wollsucht.
Her var de smukke ITO garner, men ingen opskrifter, så vidt jeg kunne se. Men dem finder vi jo heldigvis hos Charlotte Tøndering.
Dette garn stod jeg længe og funderede på. Jeg synes, farverne er så smukke og var lige ved at købe et bundt af de 5 farver, men så kom Esben og nå ja....500 kr er jo en del penge for 250 g garn - især når lageret bugner. Men det var lækkert!

7 kommentarer:

  1. Sikke en skøn tur I har været på. Kan godt forstå at du faldt fir uldgarnet. Fede farver. Jeg var lige inde på hendes hjemmeside. Det er godt nok et farligt sted

    SvarSlet
  2. Jeg holder også meget af Koldinghus, det er så smukt og spændende restaureret.
    Uha... Wollsucht har meget at byde på... Det er med at have et godt greb om fornuften!
    Flensborg er er spændende, bymidten har mange dejlige steder. Jeg kan godt lide havnen.

    SvarSlet
  3. Tænk, at du ku holde dig i skindet med det garn - uha, der tror jeg, jeg var kommet til kort ;-) Tror heller aldrig, at jeg har set ITO i så mange farver - dem synes jeg ikke, jeg har mødt hos Charlotte.
    Jeg har faktisk aldrig været på Koldinghus - det ser meget spændende ud og design udstillingen gør sig utrolig flot i de store, smukke rum - der er vist meget spændende at kikke på.

    Jeg er spændt på, hvad du vil blande Japonica Beauty sammen med og hvilket projekt, der kommer ud af det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er også spændt på om jeg kan finde et garn, som er flot sammen med Japonicaen. Jeg har prøvet med Mohar fra Canard og Alpaka 2 fra Isager, men er ikke tilfreds.

      Slet
  4. Wauw hvor er det flot - jeg har aldrig været på Koldinghus, men der er meget smukt kan jeg se.
    Gad vide hvordan de får skiftet pærerne, når de går ud. De hænger ikke helt tilgængeligt. Det må være lidt af et projekt.

    Og så er jeg imponeret af din standhaftighed. Jeg havde fået nervøse trækninger over ITO garnet i de mange farver (køb noget mere hjem Charlotte), men også det andet fantastiske garn du havde kig på. Hvorfor dukker mænd også altid op i butikker på det forkerte tidspunkt. På andre tidspunkter er de ikke til at trække med, og når de så ikke er ønskede, ja så står de der bare :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldkommen ret, Susanne, mænd dukker ofte op på de forkerte tidspunkter og forstyrrer et køb. Det oplever jeg også tit i Tind.

      Slet
    2. I øvrigt kan jeg fortælle dig, at lysekronerne kan hejses ned.

      Slet