Efter vi var landet i Keflavik, gik turen til Den blå Lagune.
Vejrudsigten havde forudset regn og koldt vejr, men som det ses på billedet, skinnede solen, og det gjorde den faktisk på hele turen.
Her får I nogle af højdepunkterne:
Den Blå Lagune består af damme med varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden. Dammene får tilført vand fra et geotermisk kraftværk, som ikke kan pumpe lige så meget vand tilbage i undergrunden, som det pumper op. Derved er der opstået et affaldsproblem, som løses ved, at man hælder det overskydende varme vand i nogle lavninger, som så er blevet til det område, vi i dag kender som Den Blå Lagune.
Vi var på tur til den Gyldne Trekant, her Pingvillir:
Þingvellir var nationens mødested i hele 868 år frem til år 1798, hvor danskerne opløste tinget. Landets øverste ledelse var Altinget, der havde hovedsæde på Þingvellir. Altinget var både en lovgivende og dømmende forsamling. På tinget blev der udarbejdet løsningsforslag til konflikter rundt i landet.
På dette historiske sted blev den islandske republik udråbt den 17. juni 1944.
I 2004 blev stedet fredet af UNESCO.
Derefter gik turen til gejseren
Strokkur
Strokkur har en lang historie bag sig. Det startede i 1789 med et jordskælv, der åbnede for den varme undergrund så gejseren pludselig kunne springe. Sådan fortsatte det indtil 1896, hvor endnu et jordskælv atter blokerede for gejseren indtil 1963, hvor lokalbefolkningen tog sagen i egne hænder og rensede det tilstoppede hul. Strokkur har sprunget regelmæssigt siden.
Vandfaldet Gullfoss er det sidste stop i Den gyldne Trekant
Der løber ca. 100 kubikmeter vand igennem vandfaldet hvert sekund.Der har tidligere været planer om at udnytte vandfaldet i et elektricitetsværk, men de planer er nu opgivet, og vandfaldet er blevet fredet.
Harpa er det nye koncert- og konferencehus, som ligger på havnen i Reykjavik.
Det er tegnet af Hennings Larsen og Olafur Eliasson, og det er et fantastisk hus.
Det blev færdigbygget midt i den værste økonomiske krise, Island har stået i. Investorerne havde ingen penge, og byggeriet stoppede, og man overvejede, hvad man skulle gøre. Men det ville være dyrere at bryde det ned, end at færdiggøre det. Derfor blev der fundet midler til færdiggørelse.
Heldigvis for det, for nu har vi smukt, smukt vartegn for kunst og arkitektur..
Vi fik en flot rundvisning og så de mange forskellige sale. Her er det største sal, Eldborg.
Vores guide gav os en prøve på akustikken i salen ved at synge for os. Det viste sig, at hun var professionel sanger.
Dette hus kan ikke forklares, det skal simpelthen opleves.
I næste indlæg viser jeg lidt om den islandske uld.
