Overalt ser man et stort udvalg af islandske striktrøjer i forskellige mønstre, og de er alle strikket i det samme garn, lettlopi eller álafosslopi. Det er det islandsk producerede garn fra Istex
Lopi betyder kartet uld.
Der var to uldspinderier i Island, Gefjun i Akureyri og Álafoss i Mosfellsbær. I 1980'erne oplevede uldindustrien en stor nedgangsperiode, og de to fabrikker fusionerede under navnet Álafoss, bygningen ses på billedet. Men i 1991 måtte firmaet erklære sig konkurs, og hele landets uldindustri var på vej mod kollaps.
Men ihærdige ansatte kæmpede for at bevare deres arbejdspladser og etablerede et nyt firma, Istex.
Nu er det gamle spinderi i Álafoss et udsalgssted, som vi var inde at se.
Her ses "mønsterbilen".
Men der var mange "uldsteder" og her besøgte vi et andet, hvor udvalget også var stort.
Vanter, huer og tørklæder i lange baner, men heldigvis var der ikke brug for nogen af delene, som vejret artede sig for os.
Dog købte jeg senere et par til en gletcher-vandring, men mere om det i et senere indlæg.
Dette billede er taget i et ganske almindeligt supermarked, så man skal ikke gå langt efter uld.
Men samme gode kvalitet som i garnbutikkerne - ikke noget med kunstigt akrylgarn, som man kan finde i de danske supermarkeder.
Det islandske garn er billigt, ca halv pris eller mindre i forhold til danske priser.
I Reykjavik ligger den ene turistbutik ved siden af den anden og lokker med flotte trøjer.
I en butik så vi håndspundet garn, og det var betydeligt blødere end det industrielle.
En rigtig hønsestrik-model - desværre er billedet lidt utydeligt.
Også i lufthavnen kunne man købe striktrøjer i lange baner, og dette mønster var nyt for mig. Mon ikke det skal afspejle de islandske landskaber?
Farverne er så flotte i lopigarnet, men desværre er ulden grov og "krads" efter mine begreber, men jeg ville sådan ønske at jeg kunne bruge det.
Jeg er helt enig. Lopigarnet er heller ikke noget for mig, men mon ikke vi kan finde et andet godt alternativ 😜
SvarSletJeg elsker den islandske ud, både at strikke med og at gå med. Det bliver blødere, jo mere det bliver brugt. Og farverne er bare så flotte
SvarSletOgså helt enig... Jeg kan ikke med det kradsbørstige... Ærgerligt, for garnet giver en fantastisk bæreevne i strikket. Hvor det bløde garn gerne bliver lidt slasket!
SvarSletDen islandske mønsterarv er fantastisk flot. Jeg kan godt lide de smukke bærestykker i alsken spændende mønstre.
Ja, jeg ved, der er mange, der ikke kan bruge det, men det er noget af det bedste til godt overtøj, der virkelig varmer og så synes jeg mine islandske trøjer i Lett-lopi og Alafoss er vindtætte ovenikøbet! Og farverne - jamen de er aldeles betagende - jeg ville virkelig ønske, jeg kunne opleve det i virkeligheden, men kommer tid, kommer råd :-) Du skal i hvert fald have tak for rundvisningen Bodil - sikken et fantastisk musikhus, du viser billeder fra, men kan det nu slå det vi har i Aalborg ;-)
SvarSletI forhold til Japonica Beauty - kunne det så ikke være oplagt at strikke et mindre sjal til at vise kunderne - sådan et bredt, men kort et til at sno flere gange rundt om halsen - jeg tror de fleste godt vil give penge til et rigtigt lækkert sjal, hvis der f.eks. gik en 3 bundter - det er jo altså ret drøjt i brug.Der gik knap 5 bundter til Påfuglesjalet, men det er jo også kæmpestort!
Tak for rundturen i garnlandet. Jeg har aldrig strikket i Lopi, men har mærket på det. Jeg er ikke så sart over for krads uld - men der er ingen grund til at udfordre skæbnen, når der er så mange andre lækre garner. Det kunne være dejligt om man også kunne få ordentligt garn i supermarkederne her i DK - der kunne vi lære noget.
SvarSletFlotte billeder af smukke trøjer. Jeg må give dig ret i at ulden er lige i det kradse, og man skal jo kunne holde ud at have det på, ellers er det spildt arbejde. Den sidste er meget smukt i mønster og farve.
SvarSletJeg skal vist ikke slippes løs i en af de forretninger ..
SvarSletDet er rigtigt, at garnet godt kan være krast, men jeg kan sagtens bruge det i vanter, huer og store sweatere til udendørs brug. Det var godt de fik reddet de spinderier - for sikken optur de må have nu med den interesse der er blevet for garn og strik.
Å, så kjekt å se. Jeg har selv vært på Island og jeg kjente meg igjen i bildene dine. Jeg reiser gjerne tilbake. De har SÅ mye flott håndverk!
SvarSletHvor produceres garnet så nu?
SvarSlet