torsdag den 8. oktober 2015

Workshop-turné i Nordjylland

Jeg tilbragte 4 dage i Nordjylland, og vejret var HVER dag, som I ser på billedet. Ganske vidunderligt i oktober.

Jeg boede i et lånt sommerhus i Kjul, og billedet er taget fra klitten ved huset, så det var ganske tæt på havet, og jeg var der tidligt og sent, gik og gik...... når jeg ikke lige underviste.
Jeg havde et 12-timers kursus og 2 workshops, så der var tid til at foretage sig noget ind imellem.
Jeg startede i Ålborg, hvor jeg fik massage hos Lene Klitgaard, og jeg kan fortælle, at Lene kan andet end at strikke. Det var rigtig dejligt, og jeg kørte derfra med en dejlig fornemmelse i kroppen.
Dagen efter besøgte jeg Isagers butik lige uden for Tversted og hvem sad i en lille rød Fiat og ventede på at butikken åbnede: Lene og Vibeke.
De havde lige tid til et foto, men vendte snart ryggen til mig og var meget optaget af de dejlige garner i butikken.


Der er anlagt en dejlig have i forlængelse af den gamle gård med masser af stauder udenfor billedet.
På terrassen hang lange tørklæder.
Jeg kørte videre til butikken Ret og Vrang i Hirtshals, her skulle jeg undervise i Vævestrik.

Det er et fin butik med et stort udvalg.

Sådan blev de mange "lukkemekanismer" vist frem.
Fredag eftermiddag og hele søndag underviste jeg på en skole i Hjørring.
Alle steder var det ihærdige strikkere, der var mødt frem med nordjysk lune.


3 kommentarer:

  1. Tak, for besøget Bodil, jeg er beæret over, du kikkede forbi :-) Du var heldig med det underskønne vejr og sikken et sted, du boede - du fik set Nordjylland fra den smukkeste side - selvom det nu også har sin charme, når det river og rusker :-) Det var hyggeligt lige at mødes hos Isager - det er sådan et dejligt sted. Butikken i Hirtshals ser da også rigtig spændende ud - der har jeg aldrig været. Flot måde at præsentere lukketøjerne, du har altså også fået taget nogle gode billeder - jeg skal til at ønske mig et nyt kamera! Jeg har talt med strikkegruppen om et besøg i dit værksted og der var bestemt positiv stemning, så nu må vi se, om vi kan blive enige om en dato :-)

    SvarSlet
  2. Kære Bodil. Skønt at møde dig. Hos os på øen taler vi også om at finde en af dine workshops snart😊 så håber vi ses.

    SvarSlet
  3. Det var helt fantastisk vejr i den weekend. Det oplevede jeg i Holstebro. Så skønt at gå ved havet. Nu lige om lidt tager jeg til Vesterhavet - jeg glæder mig sådan. Der er ikke noget bedre end lange traveture på stranden.

    SvarSlet