Sidst i februar tilbragte jeg en forlænget weekend på Refugiet i Løgumkloster.
Det var mit første besøg der, og overskriften var "træk stikket ud og strik".
Det gjorde vi så, men jeg var nu mest optaget af de fantastiske bygninger og omgivelser.
Kurset var ganske udmærket og spændende, men det var klosterkirken, kapitelsalen og historien, som gjorde det til noget helt særligt.
Kirkerummet står i røde mursten og det er så imponerende flot, så jeg bare gik rundt og nød det.
Der var aftensang på hverdage med efterfølgende orgelspil - også en stor nydelse.
Kapitelsalen er et forholdsvis lille rum, hvor cistercienser-munkene har været samlet til bønner og salmesang. Men falder i svime over at det kunne lade sig gøre at bygge så flot i 1225–1325, hvor man anser den for opført. Her sang vi morgensang.
De kunne noget om byggekunst på dette tidligere tidspunkt.
På vejen hjem måtte jeg omkring Ribe Domkirke, den er altid et besøg værd.
I 1982 påtog Carl-Henning Pedersen sig på opfordring af Statens kunstfond udsmykningen af Ribe Domkirke. Carl-Henning Pedersen valgte at udsmykke med mosaikker, glasmosaikker og kalkmalerier, og han gengav de bibelske fortællinger i sin egen tolkning.
Den 29. juli 2010 indviedes fire nye messehagler i Ribe Domkirke, tegnet af væver Puk Lippmann i anledning af Ribes 1300 års jubilæum.
Den hvide messehagel bruges ved de såkaldte Kristusfester som juledag, de to påskedage, Kristi himmelfartsdag og ved barnedåb og bryllupper. Den er udsmykket med et broderi, der er taget fra en af Ribe Domkirkes gamle messehagler.
Den røde hagel viser at: “Den yndigste rose er funden…”
Den violette, der anvendes i adventstiden og i fastetiden til og med langfredag har Puk Lippmann valgt at udsmykke med et granatæble, der er et frugtbarheds- og evighedssymbol.
Den grønne hagel er dekoreret med spirende og blomstrende erantis, inspireret af Brorsons salme ” Her vil ties, her vil bies”.
Således beriget på krop og sjæl kørte jeg igen mod Gjern
Ingen kommentarer:
Send en kommentar