Anu Raud - Heimtali museum

Den næste dag skulle vi videre til Tartu, men jeg havde fået anbefalet, at vi også så Heimtali Museum, som er en afdeling af National Museet i Tartu. Det har til huse i en gammel skolebygning, og jeg havde meddelt vores ankomst, men ikke bestilt rundvisning. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var, så måske skulle vi bare lige ind på et kort visit.

Lige inden ankomst havde jeg fortalt om, at tæt på boede en meget kendt væver, strikker og underviser, Anu Raud. 

Stor var min overraskelse, da jeg kom ind og museumsdamen præsenterede sig som Anu Raud. Det var hende som skulle fortælle og vise rundt. Fantastisk!

Vi blev budt velkommen, og Anu Raud begyndte at hente forskellige tæpper frem fra skabet. Museet har samlet et utal af broderede, strikkede og vævede tekstiler, 

Ovenpå var der ligeledes kister, skuffer og skabe med tekstiler, som blev vist frem for os.

 Her måtte vi røre, hvis vi havde hvide bomuldshandsker på, og en del af os ser nu bedst med fingrene.

Handsker og vanter er strikket på pinde 1 - 2 og var ment til fint brug, bryllup, kirkegang og højtider.

I det næste rum var en stor samling strikkede dyr. I sin bog Pattern Puppets fortæller hun om, at hun en dag - nogle år efter at Estland var blevet en selvstændig nation i 1991 - tog til Tallinn, og hun fik et sjok, da hun udvalget af lyserødt plastik og andet skrammel i legetøjsbutikkerne.

Hun tog hjem og begyndte at strikke legetøj til børn. De skulle vokse op med det oprindelige materiale brugt gennem generationer, nemlig ulden og hun strikkede de overleverede mønstre ind i figurerne, så børn kunne blive fortrolige med dem.

Det er også blevet til en hel samling af fingerdukker, som er lavet sammen med Anu Kotli, en veninde af Anu Raud

Efter besøget på museet blev vi inviteret hjem til Anu Raud. Anu bor i sine bedsteforældres hus og hylder det enkle liv. Hun befinder sig bedst mellem sine får, sin hund, sine blomster og æbletræer.

Anu er en stor personlighed og et samlingspunkt for hele Estland. Hun har været omdrejningspunktet i bevarelse af estisk folkekultur, og hun er professor emeritus ved Det estiske Kunstakademi.

Hun underviser stadig studenter fra Viljandi Kulturakademi. De undervises på museet og bor i den ene længe af Anu Rauds hus.Hun kan have 10 boende af gangen, og de er der typisk i en uge.

Til stedet hører naturligvis en sauna og en lille sø, og fårene går rundt om det. 

I værkstedet var ophængt en del af Anu Rauds vævede tæpper

Hun har en stor enkel gobelinvæv opstillet inde i sit væverum, og farverne var fordelt i kurve. Der findes ikke plastik i det hus - ups, jo en enkelt.....

Det, som skulle være et kort besøg, blev til et ophold på 3 timer, og vi følte os alle berigede, da vi tog derfra. Vi havde mødt en fantastisk kvinde!

Septembertur til Estland - Muhu

På turen rundt i landsbyen, Koguva havde vi guide på, men ikke den samme som sidst. Mai havde ferie, men vi mødte hende senere på workshoppen. Se flere billeder fra junituren her.

Der var to nye udstillinger i forhold til sidst. Det første rum havde arbejder af Anu Kabur - medforfatter til den store bog om Muhu patterns and design - hun broderer og er bosiddende på øen.

Solen skinnede, der var helt stille, og mosset voksede grønt og tykt. Vi følte en  helt særlig stemning.

I dette rum var der udstillet vævede Muhu- nederdele. Orange var den oprindelige farve, men under 1. verdenskrig kunne man ikke få det orange farvestof.

Der var lagt miner ud i farvandet rundt om Muhu og dristige mænd risikerende liv og lemmer ved at få fat i en mine, åbne den og få fat i sprængstoffet. Det kunne nemlig farve stoffet gult.

Hver nederdel har sin bort.

Frokosten blev indtaget her (billede lånt af Carina L)

 Derefter var der workshop, og de havde fået fat i flere engelsktalende undervisere.

Vi kunne vælge garn blandt disse flotte farver

Septembertur til Estland - Haapsalu

Septemberturen følger stort set samme spor som turen i juni, men med små ændringer og en ny oplevelse.   

Vi er startet i Haapsalu med sjalerne, hvor vi har den første workshop, og denne gang er holdet delt i to.

En turist vil gerne være med og får en plads. Hun er fra Australien, men hendes mor kommer fra Estland.

Vores underviser er den ældre dame til venstre. Hun er også medforfatter til bøgerne om Happsalu-sjalerne. Kvinden med sjalet om skuldrene oversætter fra estisk til engelsk.

Deltagerne strikker en lille prøve i det tynde garn ( 1400m/100g) og der strikkes på lige træpinde 3½,

De små knuder kaldes "nupps" på engelsk, og når et sjal har "nupps" er det garanti for, at det er håndstrikket

Belært fra junituren er hylderne fyldt med forskellige strikkebøger. Det er jo første dag, hvor der kan handles. En skam at jeg ikke fik taget et billede, da vi har forladt butikken!

Der handles livligt!

Mange købte garn med hjem, og en del købte sig til et færdigt sjal i erkendelse af, at man nok ikke får et strikket selv. Jeg har garn til to liggende, men det er ikke blevet til noget, så nu skulle det være. Jeg købte derfor også et.

Det havde regnet lidt først på dagen, men da vi kom til hotellet, skinnede solen, og vi nød hotellets gode beliggenhed.

Frokosten blev indtaget i Kuursaal, som havde åbent fordi vi kom. Vi følte os meget beæret.

Efter aftensmaden syede vi knapper efter Kate Davies' anvisninger.

Jytte var underviseren, hun havde prøvet det før.

Næste morgen vågnede vi op til en diset sol og kørte mod Muhu.

En letvægter

Når man skal ud at rejse, gælder det om at have det rette strikketøj med, det må ikke veje for meget, og det må ikke være kompliceret.

Jeg har ramt begge parametre. Den trøje, jeg strikker, vejer KUN 80 g og er strikket på rundpind i glatstrik.

Jeg var på besøg hos Tøndering Strik og faldt for dette usædvanligt bløde, overlækre japanske mohairgarn.

Trøjen bliver let som et fnug, for her ligger hele garnbeholdningen, 4 x 20 g, vupti, så har man en trøje.

Jeg købte firkantede strikkepinde og fik at vide, at man skal et halvt nummer op i de firkantede. Jeg har hørt flere rose dem til skyerne, og kvinder som har været plaget af dårlige skuldre, kan pludselig strikke igen med dem i hænderne. Jeg har nu ikke mærket den helt store revolution, men de er dejlige at strikke med. Dog er det lidt svært at se maskerne på en mørk pind i det tynde garn, så jeg har skiftet til mine lace-pinde. Men på flyet skifter jeg tilbage til træpindene, jeg skal ikke en gang mere miste mine strikkepinde pga af en emsig kontrollør i security.

Christian var med mor og mormor på kaffebar i Festugen. Han er nu blevet 3 måneder og er et dejligt lille barn.

Bestilling i netbutik:

PS: Jeg må lige gøre opmærksom på, at jeg ikke sender varer ud i den kommende uge (uge 37). Opskrifter sendes online, og så er opholdsstedet jo ligegyldigt.

Udstilling på Skanderborg bibliotek

I dag har jeg været i Skanderborg for at sætte en udstilling op på biblioteket i Kulturhuset.

Biblioteker er et dejligt udstillingsområde, da strik og bøger går godt sammen.

Onsdag aften skal jeg holde et foredrag,og deltagerantallet er lige udvidet, så der er ledige pladser. Men workshoppen 23. september er udsolgt. Der arbejdes på at arrangere en ny workshop senere på året

Om en uge går turen igen til Estland med et nyt hold strikkere, det bliver spændende at møde dem i lufthavnen.

Flere ture er under overvejelse, og i morgen har jeg et møde med min rejsearrangører, så jeg kan høre lidt om mulighede og priser. Så arbejder jeg videre derfra.

Et tørklæde med stedmoderblomster

I dette forår har stedmoderblomsterne aldrig været flottere, sådan forekommer det i hvert fald mig. Farverne var så klare og blomsterne store, og det skyldtes sikkert det dejlige forår, vi havde.

Jeg blev inspireret til at lave dette tørklæde med mange variationer af blomsten. Hver række består af 3-4 forskellige typer, så man lærer ikke lige en rapport. Men lidt udfordring skal der være.

Min store gunnera danner baggrund. Den er nok 25 år gammel.

Eneste ulempe ved den er, at den skal vinterdækkes, og de spirende blade tåler ikke en frostnat, efter at vinterdækket er fjernet.

Som det ses fik den et svirp af frosten.

Jeg har leveret diagram og farver, min mor har udført strikkearbejdet, og til slut har jeg strikket kanten.

Et fint samarbejde.

Strikket på rundpind 3½ og klippet op. Derefter er kanten strikket på og det var en ordentlig omgang. Cirka 1080 m hele vejen rundt!

Mål: bredde 50 cm, længde 2 m

vægt: 320 g

Strikket i totrådet shetlandsuld løbelængde 540 m

Opskriften er i netbutikken og strikkekit kommer, men det kniber at få bundfarverne lige nu.  

Jeg vil prøve at lave diagrammet om til et sjal med enkelte variationer.

 27. august: Der kan købes strikkekit nu! Besøg webshoppen

En grøn konfetti

Så er konfetti-cardiganen blevet strikket op i  str.  L og i nye farver.

En dygtig strikker fra Hammel har klaret opgaven og selv foretaget de ændringer og vurderinger, som skal til, når man laver den et nummer større. Hidtil har den kun været i str. M.

Se førsteudgaven her

Der er 6 grønne og grøngule farver i borten. 

Kraven er strikket i dobbelt garn, så den kan stå.

Bag disse mure, er vi ved at bryde bygningen ned, så den kan blive bygget op igen, kun kampestensmuren skal blive stående. Jeg nyder meget spillet i de flotte tilhuggede sten.

Bygningen skal bl.a. rumme mit værksted. Jeg glæder mig til at få alt garn, modeller, giner og alt det andet, jeg har, samlet i et rum.

Der bliver et stort lokale, hvor der kan holdes kurser og være arbejdende værksted.

Uha, det bliver godt!

Ladby-tapetet

Vi har besøgt Kerteminde og omegn et par dage, cyklet og badet i det dejlige sommervejr. Bl.a. besøgte vi vikingemuseet i Ladby. Her sker spændende ting og sager. 30 mænd arbejder frivilligt på at rekonstruere Dødeskibet, og det er et enormt arbejde. Skibet er 22 m langt og har plads til 32 roere. Læs mere her.

Kvinderne blev inspireret af mændenes fælleskab og er i gang med at brodere historien om Ladbyskibet på et 7 m langt "tapet". Forlægget er naturligvis Bayeux-tapetet.

Der er 16 kvinder, som på skift broderer.

De bruger de samme sting som på Bayeux-tapetet, og det er et meget flot og farverigt arbejde, de er i gang med. Læs mere om det her.

Her ses farverne på det plantefarvede uldgarn, de broderer med.

Hele historien er tegnet af kunstneren Gudrun Heltoft, men brodøserne har været inde over med hensyn til farver og historiens udvikling. Det bliver meget spændende at se det færdigt engang.

Men flere steder rundt om i landet er der blevet broderet "tapeter". Her er Risby-tapetet, det kan ses i Albertslund.

Hærvejens historie er også blevet broderet, og det kan ses i Søndermarkskirken i Viborg.

Det var et spændende og inspirerende besøg, som langt oversteg mine forventninger.

Ikke noget at sige til at museets besøgstal er i kraftig stigning.

I øvrigt er der ledige pladser på et kursus i mønsterstrik, som jeg afholder hjemme hos mig selv i Gjern ved Silkeborg. En gruppe fra Als har bestilt et kursus, men vi kan godt være flere.Det er 11. august fra 13 - 16.

Skriv hvis du er interesseret bodil@madam-munch.dk