tirsdag den 16. september 2014

Anu Raud - Heimtali museum

Den næste dag skulle vi videre til Tartu, men jeg havde fået anbefalet, at vi også så Heimtali Museum, som er en afdeling af National Museet i Tartu. Det har til huse i en gammel skolebygning, og jeg havde meddelt vores ankomst, men ikke bestilt rundvisning. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var, så måske skulle vi bare lige ind på et kort visit.
Lige inden ankomst havde jeg fortalt om, at tæt på boede en meget kendt væver, strikker og underviser, Anu Raud. 
Stor var min overraskelse, da jeg kom ind og museumsdamen præsenterede sig som Anu Raud. Det var hende som skulle fortælle og vise rundt. Fantastisk!
Vi blev budt velkommen, og Anu Raud begyndte at hente forskellige tæpper frem fra skabet. Museet har samlet et utal af broderede, strikkede og vævede tekstiler, 

Ovenpå var der ligeledes kister, skuffer og skabe med tekstiler, som blev vist frem for os.

 Her måtte vi røre, hvis vi havde hvide bomuldshandsker på, og en del af os ser nu bedst med fingrene.
Handsker og vanter er strikket på pinde 1 - 2 og var ment til fint brug, bryllup, kirkegang og højtider.
I det næste rum var en stor samling strikkede dyr. I sin bog Pattern Puppets fortæller hun om, at hun en dag - nogle år efter at Estland var blevet en selvstændig nation i 1991 - tog til Tallinn, og hun fik et sjok, da hun udvalget af lyserødt plastik og andet skrammel i legetøjsbutikkerne.
Hun tog hjem og begyndte at strikke legetøj til børn. De skulle vokse op med det oprindelige materiale brugt gennem generationer, nemlig ulden og hun strikkede de overleverede mønstre ind i figurerne, så børn kunne blive fortrolige med dem.

Det er også blevet til en hel samling af fingerdukker, som er lavet sammen med Anu Kotli, en veninde af Anu Raud


Efter besøget på museet blev vi inviteret hjem til Anu Raud. Anu bor i sine bedsteforældres hus og hylder det enkle liv. Hun befinder sig bedst mellem sine får, sin hund, sine blomster og æbletræer.
Anu er en stor personlighed og et samlingspunkt for hele Estland. Hun har været omdrejningspunktet i bevarelse af estisk folkekultur, og hun er professor emeritus ved Det estiske Kunstakademi.
Hun underviser stadig studenter fra Viljandi Kulturakademi. De undervises på museet og bor i den ene længe af Anu Rauds hus.Hun kan have 10 boende af gangen, og de er der typisk i en uge.

Til stedet hører naturligvis en sauna og en lille sø, og fårene går rundt om det. 
I værkstedet var ophængt en del af Anu Rauds vævede tæpper

Hun har en stor enkel gobelinvæv opstillet inde i sit væverum, og farverne var fordelt i kurve. Der findes ikke plastik i det hus - ups, jo en enkelt.....
Det, som skulle være et kort besøg, blev til et ophold på 3 timer, og vi følte os alle berigede, da vi tog derfra. Vi havde mødt en fantastisk kvinde!

3 kommentarer:

  1. Dejlig reportage, men jeg kan ikke lade være med at smile, for på billedet med garn i kurve lige over teksten om, at der ikke findes plastik i huset, synes jeg at kunne se en hvid rektangulær kurv øverst til højre i billedet og mon den ikke er lavet af plastik! 😜
    Mvh. Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. ups ja, det har du da ret i. Ha, ha den lagde jeg slet ikke mærke til. jeg skal vist tilføje et næsten......

      Slet
  2. Meget fin beskrivelse af oplevelsen på museet, besøget hos Anu Raud privat og ikke mindst den store personlighed og udstråling som Anu besidder. Det var helt fantastisk.

    SvarSlet