Det gik ikke helt som forventet

Efterhånden som håndboldturneringen er skredet frem, er det blevet mere og mere spændende at se håndbold, så jeg skiftede mønsterstrikken ud med noget mere enkelt. Jeg fandt disse søde prinsessetøfler.

Jeg havde ikke lige det rette garn, men valgte Perugarnet, da jeg ved det filter ganske godt. Perugarnet er dog noget tykkere end det i opskriften, men pyt, så blev de vel bare lidt større.

Jeg strikkede efter str. 2-3 år på samme pindestørrelse som angivet i opskriften.

Sådan så mine ud, da de kom ud af vaskemaskinen. De kan faktisk passe en str. 37-38.

Så drømmen om et par fine prinsessetøfler har jeg endnu.

For sammenligningens skyld er de her fotograferet sammen med en str. 25 

Men pyt det gik godt på banen, guldet er hjemme, og jeg må prøve opskriften igen i alpaka med den rigtige løbelængde.

Det er en ganske fin lille butik den norske Marte Helgetun har, så kik bare ind i den.

Min fair isle trøje vokser med hastige skridt. Jeg får mest lyttet til håndbold, men det rækker også, når det ikke går så godt på banen.

Som det ses, så er der indtagninger til talje i mønster og det er ikke nemt at få til at passe, når man skal tage 2 m ind i hver side med jævne mellemrum. Nu er jeg så begyndt at tage ud igen.

En anden detalje den vågne iagttager har lagt mærke til, er at jeg har 3 farver i gang på nogle af omgangene.

Det er lidt af et kunststykke at få de 3 tråde arrangeret på fingrene. Bundfarven - 3. farven- må over ringfingeren, og derved bliver det lillefingeren som skal sørge for spænding i den tråd. Jeg tror, det er god fingergymnastik, i hvert fald bliver jeg bedre til det.

Garnet er fantastisk at strikke af. Det falder så pænt og glat, så man tror det strikkede er færdigbehandlet.

Jeg vil lige gøre opmærksom på et meget flot arrangement på Samsø i Bededagsferien. De har arrangeret 2 dage med strik og quilt og fået mange gode instruktører :-) til at komme til øen.

Læs mere på deres blog.

I søndags var vi en tur på Himmelbjerget i det skønne, skønne vejr. Yngstedatteren var hjemme og hende havde vi fejret, da hun lige har bestået sin kandidateksamen i medicin. Søndag var afslapningsdagen, hvor der ikke skulle ske noget særligt

Vi gik turen ned langs Juelsø og videre ad bjergruten, og vi blev enige om at Danmark er smukt - også i januar måned.

Nyt projekt med mønsterstrik

Det bliver et meget kort indlæg - forklaring følger.

Først vil jeg vise et nyt projekt, jeg lige er begyndt på, men det har været i mine tanker længe.

Det er modellen Isabella fra Karen Noe strikket i det lækre uld/angora garn. Garnet har en løbelængde på 230 m/50 g, men det er den gamle udgave af garnet, jeg strikker i. Karen Noe har fået fremstillet et nyt garn, som er lidt mere angora-agtigt, og det ligger nu i 25 g's nøgler i mange flotte farver.

Kanten nederst på blusen er en bølgekant, og det har jeg ikke prøvet før. Det er vendestrik over 10 m efter en sort retmaskeomgang. Smart ikke?

Modellen hedder nu Fair Isle på hjemmesiden, hvis du vil søge efter den.

Her ses den færdige udgave.

Når jeg skriver, at indlægget bliver kort, er det fordi jeg har store problemer med at lægge billeder ind. Jeg kan kun sætte ét billede ind af gangen og det tager meget lang tid at uploade det til bloggen. Er der mon andre som har problemer med det?

Muhu - folk art

Jeg har nu kikket lidt i bogen, og her kommer nogle billeder, selv om det er svært at fotografere i det halvmørke, vi har dagen igennem.

I bogen er der eksempler på strik, og det er især fingervanter og strømper i de fineste farver og mønstre. Indbyggerne på Muhu spandt fint tyndt garn, så de fotograferede genstande er strikket på p1½! bare hvis nogen kunne tænke sig at efterligne. I bogen er der ingen opskrifter, men masser af diagrammer, så man kan omsætte mønstrene til eget strik.

Der er også masser af eksempler på broderi

Desuden er der hæklede og vævede genstande og bånd og bælter, snoede, slyngede og slindrede.

Jeg tror, at mit sidste indlæg kunne misforståes med hensyn til pris. Hvis man leder efter bogen på nettet, får man en pris på 98 £. Det var for dyrt syntes jeg og fortsatte min søgning, til jeg kom til netboghandlen i Estland. Jeg bestilte den direkte og betalte med Paypal. Dertil kom en fragtpris på godt 3 EURO, og det syntes jeg var meget billigt, når vi ved, hvad fragt koster i DK

Men bogen kan anbefales på det kaftigste. Den indeholder så megen inspiration, og mange diagrammer man kan gå i gang med. Desuden får man et stort indblik i estisk folkekultur med udspring på øen Muhu.

Billederne er fra denne hjemmeside

Jeg få lyst til at besøge landet og især museet på øen, men mon man kan bestille en rejse til Muhu, uden at blive betragtet som lettere skør. Navnet minder mere om lyden af en ko :-)

En helt fantastisk bog

Så er bogen ankommet fra Estland, og jeg sidder og bladrer i dette skønne værk. Den er intet mindre end en åbenbaring i farver og mønstre, fra et land, en lille ø, MUHU som jeg intet kendte til for bare 10 dage siden.

Jeg fandt den tilfældigt på nettet, da min interesse for sjalerne førte mig derhen, og siden har jeg læst og søgt og fundet ud af, at en hel særlig håndarbejdskultur hørte til denne lille ø.

Bogen er på 384 sider, og vejer en del. Alligevel har jeg kun betalt 3.14 Euro for at få den tilsendt.

Mere om den senere, men prøv at google muhu knitting (billeder) og få et indblik i de smukke mønstre og farver.

Billedet er lånt herfra

Nu må jeg videre i bogen!

Nyt år - ny inspiration

Jeg har lånt denne bog om estiske sjaler, og det har skabt en stor interesse og lyst til at fordybe mig i strikketraditioner i Estland. Forfatteren hedder Nancy Bush og har skrevet flere bøger om strikkekultur i Estland.

Hun begynder bogen med et historisk tilbageblik, og det er spændende indblik at få. Byen Haapsalu er centrum for strikningen af de flotte kniplingesjaler, som efterhånden udvikler sig til en eftertragtet vare for velstående turister fra Rusland, Sverige m.fl.

Mønstrene gik i arv i familierne, og der var ingen nedskrevne opskrifter men "samplers" og ud fra disse kunne den enkelte strikker lære et nyt mønster.

Under krigen, hvor mange estere flygtede til USA, Canada, Australien og Sverige spredtes strikketraditionen, og de smukke mønstre blev kendt vidt omkring.

I dag bruges betegnelsen Haapsalu om et sjal fra Estland, og mønstrene er ikke kun dem, som blev til i byen Haapsula.

Estlands nationalmuseum har en betydelig samling af sjaler.

Men Estland kan mere end strikke sjaler, jeg har opdaget en fantastisk ny bog om estisk håndarbejdstraditioner. Jeg har bestilt den, og skal fortælle og vise mere, når den kommer. Den er et mønster- og farveorgie, så glæd jer. Det gør jeg! 

Godt nytår til jer alle