Strikketur til Estland juni 2014

Når jeg begejstret fortæller om turen til Estland sidste år, spørger mange, om jeg ikke vil arrangere en tur til landet. Og jo, det vil jeg gerne og er så småt i gang.

Men inden jeg kommer alt for langt i mine planer, må jeg hellere sende en forespørgsel ud til strikkefolket: Er der overhovedet nogen som vil med, når det kommer til stykket?

Turen kommer til at foregå d. 2. - d. 8. juni 2014.

Vi skal på en rundtur med bus fra Tallinn, Happsalu, Muhu, Pärnu, Tartu og retur til Tallinn.

Turen kommer ca. til at koste 6000 kr. med fly fra Kastrup til Tallinn, bus og entreer betalt.

Vi skal bo på hoteller med halvpension, og prisen er for et dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er 1200 kr.

I kan læse mere om, hvad man kan se i Estland på min blog, der er 6 indlæg fra sommeren 2012. Vi skal følge næsten den samme rute.

Hvis der er tilslutning  - max 25 deltagere - vil jeg gå i gang med at kontakte relevante personer, så vi kan få arrangeret workshops og finde spændende arrangementer.

Hvis du synes, at dette lyder spændende OG at det er realistisk for dig at deltage, så send en mail til mig på munchbodil16@gmail.com.

DET ER IKKE EN TILMELDING, du viser blot en realistisk interesse, så jeg kan gå videre med planlægningen.

Tilmelding kommer til at foregå her fra bloggen, når programmet er klart, og man må regne med at betale et depositum ved tilmelding.

Men nu venter jeg spændt på om nogen vil med?

Det Blå

Jeg har set en rigtig dejlig udstilling i dag på Silkeborg Museum. Den har været der i lang tid, men det som er tæt på, kommer man ofte til at overse. Men i dag skulle det være.

Museet skriver om udstillingen:

Det Blå er dybest set en hyldest til farven blå. Udstillingen handler om
blåt og spænder over hele det uendelige blå felt indenfor kunst- og
kulturhistorie, hverdagsliv og drømme.
I udstillingen ser vi bl.a. på hvad farver er, det blå i himmel og hav,
indigo - farvernes konge, blåt tøj fra kimonoer til jeans, det blå i
folkekunsten, blåt i porcelæn og glas, melankolsk blåt i jazz og folke-
musik, blå sindstilstand og den blå farve i kunsthistorien.
Åsa og Håkan Wettre, der er skaberne af udstillingen, har hele livet
elsket den blå farve og samlet på blå ting. Udstillingens kerne består
således af genstande indsamlet af dem gennem en menneskealder,
suppleret af lokalt blåt fra Silkeborg Museums samlinger.

På udstillingen går det op for en, at blå er en helt særlig farve i kulturhistorien og i vores hverdag.

Syltekrukker, som vi kender dem, og mange bruger dem sikkert til pynt i dag.

Åsa og Håkan Wettre har indsamlet de fineste blåternede klæder, men mærkværdigvis er der ingen blåternede forklæder på udstillingen.

Historien om Blue Denim og Jeans er naturligvis også med, og den er sjov at få genopfrisket.

Se mere på Hannes blog, hun har taget bedre billeder end mine. Jeg komprimerede mine billeder, så de kunne overføres i en fart, og det er de ikke blevet bedre af.

Hvis I kommer forbi Silkeborg, så gå ind og se udstillingen, det er en nydelse at gå rundt og iagttage.

Udstillingen slutter 20. oktober.

Et strikkeprojekt færdiggjort

Her til morgen kom ånden over mig, og No. 23 af Helga Isager blev hevet frem af kurven. Jeg manglede blot at strikke halskanten, så det var ikke så svært.

Den blev påbegyndt i efteråret efter hjemkomsten fra Skals. Helga havde den med, og jeg syntes, den var rigtig fin til mig.

Jeg har strikket den i hør/bomuld fra Isager og silkmohair, oprindelig skulle det være viscolin, men jeg havde det andet på lager.

Den afviger fra opskriften på flere punkter. Den er strikket frem og tilbage i vrang, men jeg valgte den dovne metode at strikke den rundt i ret og så måske ...... kunne vende den anden side ud. Efter sammenstrikning med ærmerne skulle det så være retstrik.

Men sådan gik det selvfølgelig ikke, der er alt for stor forskel at strikke rundt og at strikke frem og tilbage. Altså blev det retstrikning hele vejen igennem og så med det lille v i vrang ved halsen.

Jeg lavede også halskanten til en rullekant, og det er jeg ganske tilfreds med.

Det er en fin bluse her til efteråret, sammenstrikningen af hør og bomuld i blandet en silkmohair fungerer fint, og den forekommer let.

På Gammelbro strikkecamp stod jeg en overgang i telt med Lisbeth fra Gotgarn, og jeg kunne ikke stå for den gotlandske pelsuld i den tynde udgave. Jeg købte 8 bundter i dejlige farver, så må vi se, hvad der kommer ud af det?

Under trappen er der trængsel i disse dage. Jeg har lånt giner til udstillingen på Hammel bibliotek. Jeg er blevet bedt om at udstille mit mønsterstrik i september måned, og på biblioteket de har næsten kun montre. Men selvfølgelig skal strik have en gine.

Jeg har solgt mange af mine tidligere ting, og det har jeg fortrudt. Så nu er jeg ved at få mange at sjalerne strikket op igen. Min strikkepige nr. 1 har lige afleveret dette sjal og fået et andet kit med sig hjem. Ja, gæt hvem hun er? 

Strikkecamp i Sønderjylland

Det kreative værksted på Gammelbro Camping danner rammen om Strikkecamp Gammelbro.

Dorthe Rasmussen er heltidsansat til at sørge for kreative udfoldelser til campingpladsens gæster, og mon ikke det er den eneste campingplads i DK, som har dette tilbud? Værkstedet rummer alle mulige materialer, og er et sandt mekka for unge som ældre.

Dorthe er en ildsjæl, imødekommende og  hjælpsom, og sammen med lokale strikkere har hun arrangeret strikkecampen, som løber af stablen i denne weekend for første gang.

Temaet er sokker og mange har medbragt sokker i alle variationer, også på workshopområdet afspejler temaet sig.

Vejret er som det skal være en sensommerdag og er med til at gøre campen ekstra dejlig

Samariterteltet er en seværdighed i sig selv, men samariterne har heldigvis ikke travlt

Arne og Carlos-dukker har sin egen udstilling, en strikker er blevet så optaget af at strikke dem, så hun har lavet en hel udstilling med dukker og tilbehør.

Vi har lånt denne lille campingvogn af min søster og svoger, og de omkringliggende fastliggere kikkede skeptisk på den. Naboen måtte sågar spørge, om man kunne sove i den?

Campingpladsen har en beliggenhed lige ud til Lillebælt, så morgenturen gik langs vandet, og solen skinnede fra en skyfri himmel.

I går var vi en afstikker på Årø, en lille ø som ligger 5 minutter fra fastlandet og med 160 beboere.

Vi havde hørt om en strikkebutik på den lille ø, og den måtte tages i nærmere øjesyn.

Den ligger ved campingpladsen og hedder Årø Galloway. Navnet hentyder til gårdens kvæg, så der bliver også solgt kød og spegepølser.

Birgit har haft butikken siden 2006, og hun sælger garn fra Hjelholt, Canard og en smule fra Filcolana. Men hun maskinstrikker også, og de flotte trøjer kan købes for meget rimelige penge. (den nederste af totrådet mohair koster 950 kr.)

I forsommeren havde øen fint besøg. Regentparrets sommertur gik også til Årø, og her så de bl.a. gårdbutikken. Dronningen skulle naturligvis have en gave, og for at gøre lidt sjov ud af det, fik hun en kurv med garn, strikkepinde og en opskrift. Men tænk, vores dronning kan ikke strikke, så kurven blev givet videre til en af øens kvinder, som strikker den, og nu er den afleveret på Amalienborg.

Men Margrethe påstod, at hun sandelig tit gik i strik, så vi må håbe, at hun bærer den en gang imellem.

Strikkecampen slutter i dag, og den næste er allerede planlagt med visse forbedringer og justeringer, men også med mange nye tiltag. Tankerne flyver højt her i det sønderjyske.

Billedet er skaftet på en strømpe fra udstillingen med en variation af den skrå rib.

Århus på en sensommerdag

I dag tog Århus sig ud fra sin bedste side, da jeg gik rundt i de små gader og kikkede ind i lækre designbutikker. Nr. 4 i Gl. Munkegade er et kunsterkollektiv, hvor forskellige kunstnere udstiller. I dag var det Nina Rosenbaum, som passede butikken. Tag en rundtur i butikken her

Hun havde netop taget disse små skåle ud af ovnen. Med lys i ser man tydeligt svalerne, som svæver rundt, så dem var jeg nødt til at have et par stykker af

Ginette Wien laver disse fantasidyr

Der er også strik og tekstil i butikken, og Hanne Lindberg står for filtet strik.

Louise Lerche Johansen laver flotte æsker og kasser.

Det er en dejlig butik med et varieret udbud.

I samme gade ligger Fandango, og her måtte jeg ind og hilse på Tine. Det er et fantastisk udvalg, de har i dingenoter og dimserier til strik. Ting man slet ikke ved, man har brug for, men som er smarte at have. Jeg fik en maskemåler 10x10cm til at måle strikkefasthed med. Ja, jeg ved godt at man selv kan skære den i pap, men denne her er lækker og i genbrugsplast - finsk design.

Jeg måtte også prøve carbonstrikkepinde, og jeg har lige fået gang i dem, de er gode og føles bløde, når spidserne rammer hinanden, men jeg holder nu vist på mine lace pinde fra Addi, og så koster de under det halve.

Flot farveopstilling i lilla og blommefarvet.

 Videre gik turen til Broderi Moderne, hvor jeg skulle have en aftale med Pelse Asboe helt på plads. Også her kan du tage en virtuel rundtur i butikken, og hvor i Danmark finder man noget lignende? det emmer af kreativitet, og efter et kik ind i baglokalet bliver man helt bekræftet.

Turen sluttede i Tøndering Strik, hvor jeg kun fik taget dette billede af Isager tyndt tweed garn. Det blev jeg så optaget af, da jeg slet ikke vidste, at de havde den kvalitet. Der er så heller ikke udarbejdet opskrifter til garnet endnu, men det kommer. Det er et lækkert garn, som også indeholder mohair.

Turen hen til bilen gik gennem den hyggeligste gade i Århus, Møllestien

Hver gang jeg krydser åen på dette sted, undres jeg over at Netto har fået lov at bygge på denne dejlige plet. Netto er bygningen til højre i billedet

Den estiske stjerne

Så er sjalet vasket og blokket. Jeg har valgt en rolig, lidt mørk bort, da der sker mange ting i mønstret.

Sjalet er 100 cm langt, 213 cm i bredden og vejer 450g, og det er strikket i 2-trådet shetlandsuld fra Rennie.

Ulden fra Rennie er lidt mere fyldig end den fra Knoll Yarns.

Der er 5 mønsterfarver og 5 bundfarver ,og bundfarverne ligger tæt op af hinanden.

Jeg har anvendt et andet hjørne end det, jeg plejer at strikke. Faktisk var det sådan hjørnerne på mit første sjal, Klitrose blev, men det var fordi, jeg havde misforstået opskriften i forhold til, hvor jeg skulle begynde på borten. Men nu næsten 4 år senere er jeg meget klogere og mange sjaler rigere. Jeg har bevidst valgt dette hjørne, fordi det gør "snipperne" på sjalet kortere. Se evt. her på Annes blog.

Udgangspunktet for sjalet er en gavepose købt i Estland sidste sommer, og mønstret er direkte kopieret og omsat. Det er dog ikke repræsentere i bogen, der for mig startede min interesse for estisk strik og textilkultur

Men jeg går ud fra at det er typisk traditionelt mønster fra Estland. Der er mange varianter i bogen.

Som nævnt tidligere har min mor strikket en stor del af sjalet og man kan ikke se, hvor den ene slutter, og den anden begynder. Hun var ellers ved at være bange for, at fingrene havde mistet en del af spændstigheden, men sådan er det heldigvis ikke.