mandag den 3. februar 2014

Sikke en dag!!!

Sådan en dejlig dag har jeg brugt på bøvl og besvær, fordi nogen et sted ude i cyperspace har hacket min googlekonto, og mange af jer har modtaget en mail, om at jeg er strandet i Leeds og mangler penge til at komme hjem. Til alt held har hackerne ikke indsat et kontonummer, for jeg har modtaget mange søde og sjove sms'er, mails, beskeder om at I gerne vil hjælpe mig. Men ingen er selvfølgelig hoppet på den - det var heldigvis så gennemskueligt, at det var en falsk mail.

Men dagen er brugt til at få rettet min mail alle de steder, hvor beskeder, passwords mm. er linket op på en mailadresse, og det er mange...... jeg har sikkert slet ikke været omkring dem alle.

Men værst er det, at mine kontakter og mails nu er væk. Gmailen er ikke fungerende, rigtigt meget er væk og det, som er tilbage, står på persisk, og dansk er deaktiveret, og jeg kan heller ikke få den oversat til engelsk eller andre forståelig sprog. Alle mine mails er væk, og jeg havde gemt aftaler om kurser, tilmeldinger til kurser, aftaler i Estland og meget mere. Det må jeg så se at få genoprettet i en ny mailbox, men det bliver et stort arbejde.

Jeg har ændret mit password i google, jeg har købt et domæne med tilhørende mailadresse, som bliver den jeg fremover vil bruge.  Jeg vil - når adressen er klar - opfordre alle som jeg har haft kontakt til - om at skrive til mig, så jeg kan få genoprettet mit adressekartotek.
 Det værste er, at ingen kan fortælle mig, hvordan man skal sikre sig mod disse tyverier på nettet. Det virker utrygt og meget ubehageligt.
Nå, men nu vil jeg sætte mig til at strikke og så alligevel nyde resten af aftenen.

8 kommentarer:

  1. Det er både utrygt og ubehageligt ! Pyha ! Godt du ikke også fik hacket personlige oplysninger og kontooplysninger og den slags. Det giver altid en masse bøvl at skulle genoprette det hele.

    SvarSlet
  2. Uha sikke en ubehagelig og intimiderende oplevelse!!! Og sikke et besvær med at få aftaler og andre ting på plads igen...men også godt at vide, at der er venner, hvis der er nød;-)

    SvarSlet
  3. sikke en rigtig ubehagelig oplevelse du har haft. Jeg kan anbefale at alle vigtige mails, oplysninger o.s.v. lægges i dropboks, eller et andet sted. Så du altid har sådanne oplysninger 2 steder.

    SvarSlet
  4. http://www.computerworld.dk/art/204121/saadan-bliver-din-gmail-immun-over-for-hacker-angreb

    Har fundet denne side, håber det måske kan hjælpe dig.

    SvarSlet
  5. Skrækindjagende!!!
    Din stakkel!
    God arbejdslyst!

    SvarSlet
  6. Jeg har lige set dit link igennem, Helle. Det ser rigtigt fint ud!
    Så, tak for det!

    SvarSlet
  7. Heldigvis er den slagts mail nemme at gennemskue på grund af sjove sproglige og ubehjælpsomme vendinger. Skrækkelig træls oplevelse. Håber du husker kurset i Ribe til sommer :)

    SvarSlet