Marimekko og Arabia

Når man siger Finland, siger man også Marimekko. Valmuen fejrer 50 års jubilæum i år, og der var en festudstilling i butikken i Helsinki. Læs historien på hjemmesiden.

Marimekko-design er så populært som nogensinde og omfatter langt mere end tekstiler.

Karen nyder fødselsdagsbordet.

"Blomster er smukke i naturen, men ikke på tryk. Der kommer aldrig et Marimekko-mønster med blomster. Det slog det finske designfirmas chef Armi Ratia offentligt fast i begyndelsen i 1960'erne. Mindst én af hendes designere blev provokeret og gav sig straks til at male blomster, og det blev chefen nok alligevel glad for. For ud af designerens trodsighed kom i 1964 et af de mest ikoniske mønstre i nordisk tekstildesign: Unikko, som på finsk betyder valmue."

Læs mere her

Der er et fantastisk udvalg i tekstiler, så det var virkelig svært at vælge, men valget faldt alligevel på et mønster med valmuen.

Der var endnu mere, så det var til at blive hel skeløjet af.

I en af kunsthåndværkerbutikkerne så vi strikkede smykker af en tekstilkunstner Marika Niskanen. Hun har også lækre strikkede tekstiler

Her en mere utraditionel form

Et besøg i Finnland rummer også et besøg på Arabia-fabrikken. Det startede med porcelæn, men nu omfatter koncernen også Fiskars, Ittala, Finlayson, Den kongelige Porcelænsfabrik og mange flere. 

I deres showroom kunne man se hverdagskunst, her Fiskars sakse i stort antal

Økser

spader

og pander.

Ved første øjekast ligner det en kunstudstilling, men når man kommer tæt på, ser man de daglige brugsgenstande og undres.

Butikken med alle mærkerne er enorm, men med fly er det ikke nemt at transportere noget, for der var mange lækre ting, man kunne ønske sig at købe.

Det er ikke uden grund at Finland var designhovedstad i 2012

Et besøg i den finske hovedstad kan varmt anbefales.

Sirkka Könönen

Sirkka Könönens butik måtte vi se. Vi havde undersøgt på forhånd, hvor vi kunne finde den og var klar over, at det ikke var en almindelig butik, ej heller er hun en almindelig designer.

Vi fandt gaden og nummeret, men der var ingen butik. En dame med gråt flagrende hår kom hastende forbi os på gaden, og både Karen og jeg tænkte, at det da vist var HENDE. 

Øv, så kunne vi nok godt opgive at få set hendes designs.

Men vi gik lidt længere hen ad gaden og fandt denne dør. Indenfor kunne vi se en tung hængelås.

Jeg tog i døren, og den var ikke låst, så vi gik ind. Der kunne jo være en anden til at passe butikken.

Her stod vi så og kikkede på de sammenlagte bluser og ALT det andet, som var stuvet sammen på meget lidt plads. Tiden gik og ingen kom. Hun måtte jo have glemt at låse efter sig, eller også bruger hun bare ikke den slags.

Men vi kunne jo lige så godt kikke os lidt omkring.

Denne bluse var den eneste, som hang fremme.

Sådan blev det meste strik præsenteret - i bunkevis, men vi turde ikke røre noget, kun kikke og fotografere.

Og der var nok at se på - en hel marskendiserforretning.

I en gul dukkevogn lå en bunke håndstrikkede huer, bluser og tørklæder er maskinstrikket.

Et skelet stod og grinede bag os.......

Inden vi gik, skrev vi en hilsen i gæstebogen.

Vi var glade for, at vi fik set butikken, men ville også gerne have talt med designeren. Hun er vist en spændende dame!

De næste billeder er taget i en designbutik, hvor hendes strik kan købes. Hun strikker i garnet Pirkka-lanka, og der er farver som kun er hendes.

Her har man ikke en ræv bag øret, men op til flere på kroppen.

3 dage i Helsinki

Et besøg i Helsinki er en spændende oplevelse. Tempelkirken er et must og en fantastisk oplevelse.

Midt i byen ligger en klippe, og herinde ligger en luthersk kirke, hugget ud i granitklippen og med det fineste dagslys, som vælter ind fra oven og lægger sig som stråler omkring alteret og de rå vægge, der omgiver kirkens midtpunkt. 

Der er brugt 22 km kobbertråd til det cirkelrunde loft.

Opførelsen af kirken har været mange  år undervejs. Planerne fra 1930erne blev skrinlagt med Anden Verdenskrig, og første da to finske arkitekter, brødrene  Suomalainen, i 1961 vandt en konkurrence om at tegne en kirke, gik man i gang. Af sparehensyn blev byggeriet dog forsinket, så først i 1969 blev kirken indviet.

Jeg var afsted sammen med Karen, som har været her en del gange og således var stedkendt, og det var en stor fordel, så vi kunne styre ret målrettet mod det, vi gerne ville se. Det var selvfølgelig byens seværdigheder med et særligt fokus på design, strik og garn.

Vi brugte knitmap.com til at finde garnbutikker, og her er en af de bedre, Snurre. Vi talte med indehaverne - mand og kone - og de viste med stor entusiasme butikkens sortiment. Vi spurgte efter finsk garn, men det var der ikke meget af, hvorimod vi så en del garn fra BCgarn, Gepard, Karen Noe, Rowan, Malbrigo m.fl. De ville gerne have garn fra Geilsk og var meget interesseret i at høre, hvad vi vidste om det. Så Bente Geil, du får sikkert snart en henvendelse.

Vi købte en spændende hæklebog. Ja, det er nærmest en kunstbog. Der er flotte billeder og enkle modeller.

Pyt med at vi ikke kan finsk, billederne taler for sig selv.

se flere billeder her

Hæklediagrammer skrives på en tavle, i sand eller hvor som helst

 Et besøg i Akademisk Boghandel kunne godt tage sin tid. Der var et stort udvalg i både finske og engelske strikkebøger. Men vi havde andet vi skulle nå den dag. I kampens hede glemte jeg min iPad i boghandlen, men jeg opdagede det heldigvis kort tid efter, og den lå på samme sted, som jeg havde efterladt den. Pyh.....

Vi besøgte en del kunsthåndværkerbutikker og i en Taito Pirkenmaa butik - en kæde af kunst- og håndværksbutikker tilknyttet den finske håndarbejdsorganisation -  fandt vi garnet Pirkka-lanka, som findes i omkring 80 farver. Men mere om det senere.

Flotte bæreposer til strikkekits.

Det var dag 1, og jeg vender tilbage med mere om et par dage.

Jeg runder lige indlægget af med den imponerende domkirke på Senatstorvet.

Tallinn - Estland del 4

 Tallinn er en meget flot velbevaret by med bymur, snævre gyder, porte, dunkle gennemgange og mange turistbutikker med hør, strik og uld.

 Her en baggård med mange kunstnerbutikker og en dejlig café.

 Moderne strik i butikken Naiive - design ved Liina Viira

Stribede leggings - en overvejelse værd?

Tallinn rummer også et nyt og spændende kvarter, Rotermanni. Det er gamle industri-bygninger, som er ombygget, og der er bygget til og bygget nyt - et spændende område.

Vi havde en dansktalende guide, Anneli som har arbejdet på Det danske Kulturinstitut viste os rundt i byen og fortale om byens historie.

Okkupations-museet fortæller landets dramatiske historie under 2 verdenskrig og i Sovjettiden. Efterladte kufferter - et symbol de mange mennesker, som blev deporteret.

Det er tid til afgang. En dejlig uge er til ende med et fantastisk hold af strikkere.

Læs mere hos Merete, Lisbeth, Christine og Hanne

Til september er der en tur mere, og der er 3 ledige pladser, så du kan nå det endnu.

Tartu - Estland del 3

Dagens besøg gjaldt National Museet i Tartu. Byen har tidligere været Estlands hovedstad og har Europas ældste universitet. 

Vi havde bestilt en guide til at fortælle om udstillingerne. Samlingen af tekstiler er helt enestående, og der er meget mere i magasinerne. I 2015 indvier de et nyt museum, så fremover vil der være plads til at udstille en del mere. 

Vi kunne trække den ene skuffe ud efter den anden og beundre de flotte mønstre. Se flere billeder fra mit første besøg her

Man bliver vel aldrig for gammel til lege med puslespil?

På torvet var der optræden ved forskellige folkedansegrupper.

Lige bag hotellet var det fineste blomstertorv

Denne aften var der dækket op med hvid dug. Vi fik 3 retter mad hver aften og kaffe.

Efter maden havde vi strikkeworkshop, hvor Alice ville lære os at strikke tern med kun en farve af gangen.

Næste dag går turen igen til Tallinn, hvor de næste to dage skal tilbringes.

Besøg på Muhu - Estland del 2

Muhu er den lille ø markeret med rødt, og vi skulle sejle 25 min. for at komme dertil.

Vejret var strålende, og vi udnyttede ventetiden med at slikke sol .

Vi skulle besøge museet på Muhu, og det er en hel landsby.

Husene var indrettet som dengang, og i laderne var en masse redskaber.

Tekstilerne, som var besøgets egentlige mål, var samlet i én bygning, og vi måtte ikke fotografere ej heller røre, og det var svært kun at se med øjnene, men det var fantastisk flot.

Det hele er dokumenteret i bogen Designs og Pattern from Muhu Island. Der er tre forfattere til bogen og sidstnævnte Mai Meriste var hende, som viste os rundt. Hun er virkelig dygtig.

Adskillige af deltagerne havde bogen med hjem, hvis de ikke havde den i forvejen. 

 Her ses vores guide, Mai Meriste.

Frokosten blev indtaget i et spisehus på området, hvor der også var værelser. Det hele var meget nydeligt restaureret.

Vi havde bestilt en workshop, og pga af eksamen på deres tekstiluddannelse, kunne de ikke få fat i kompetente engelsktalende strikkere. De lokale måtte træde til, og det var en stor mundfuld for dem. Der var posteret en ved hvert bord. Men vi fik fat i nogle af teknikkerne og kunne øve videre, da det er beskrevet i den store bog.

Vi strikkede på tynde strømpepinde størrelse 1,5 - 2,0. Men vi kunne beundre deres arbejder og måtte erkende, at der måske skal lidt mere øvelse til, før vi kan strikke fingervanter af den kaliber.