Sirkka Könönen

Sirkka Könönens butik måtte vi se. Vi havde undersøgt på forhånd, hvor vi kunne finde den og var klar over, at det ikke var en almindelig butik, ej heller er hun en almindelig designer.

Vi fandt gaden og nummeret, men der var ingen butik. En dame med gråt flagrende hår kom hastende forbi os på gaden, og både Karen og jeg tænkte, at det da vist var HENDE. 

Øv, så kunne vi nok godt opgive at få set hendes designs.

Men vi gik lidt længere hen ad gaden og fandt denne dør. Indenfor kunne vi se en tung hængelås.

Jeg tog i døren, og den var ikke låst, så vi gik ind. Der kunne jo være en anden til at passe butikken.

Her stod vi så og kikkede på de sammenlagte bluser og ALT det andet, som var stuvet sammen på meget lidt plads. Tiden gik og ingen kom. Hun måtte jo have glemt at låse efter sig, eller også bruger hun bare ikke den slags.

Men vi kunne jo lige så godt kikke os lidt omkring.

Denne bluse var den eneste, som hang fremme.

Sådan blev det meste strik præsenteret - i bunkevis, men vi turde ikke røre noget, kun kikke og fotografere.

Og der var nok at se på - en hel marskendiserforretning.

I en gul dukkevogn lå en bunke håndstrikkede huer, bluser og tørklæder er maskinstrikket.

Et skelet stod og grinede bag os.......

Inden vi gik, skrev vi en hilsen i gæstebogen.

Vi var glade for, at vi fik set butikken, men ville også gerne have talt med designeren. Hun er vist en spændende dame!

De næste billeder er taget i en designbutik, hvor hendes strik kan købes. Hun strikker i garnet Pirkka-lanka, og der er farver som kun er hendes.

Her har man ikke en ræv bag øret, men op til flere på kroppen.