torsdag den 9. juni 2016

Den 3. Estlandstur juni 2016 del 1

 Vi mødtes i Kastrup lufthavn og havde egen check-in skranke. Det var ganske fornemt. Vi skulle flyve med SAS, da Estonian Air gik konkurs dagen før, jeg skulle betale depositum (godt jeg ikke fik betalt!)
Vi landede i Tallinn og havde en overnatning på samme hotel som tidligere, inden turen rundt i landet begyndte.

Første stop var Happsalu, og det drejede sig om hulmønstersjaler i den fineste, tynde uld ( 1400m/100g)

Vi var 29 i gruppen, og holdet blev delt i to, og her ses 1. hold til undervisning i hulmønstersjaler på p3-3½ i det fine, tynde garn.

 Mens de sled i det med masker og nups, så spiste de andre frokost under parasollerne. På hele turen havde vi det skønneste vejr. Sol hver dag og op til 27-28 grader.

En lille strikkeprøve

 Underviseren var en anden end tidligere, og hun talte engelsk - selv om vi lige skulle vænne os til accenten.
Eksempel på en brudekjole, som efterfølgende er farvet let, for at kunne anvendes bagefter brylluppet

Der blev handlet fra dag 1. Garn, bøger og færdige strikvarer i massevis..
Desværre havde  Kuursaal ikke åbnet, så vi måtte undvære de overlækre tærter og lagkager, men en tur langs Promenadii kunne vi få.


 Udsigten fra vore værelser kl. 23.30
Næste morgen kunne vi spise morgenmad udenfor, før turen gik til Muhu.

2 kommentarer:

  1. 5. billede fra oven... Er det ikke meningen at der skal komme en lille film ud af det.
    vh
    Hanne

    SvarSlet