Denne rejse har været planlagt længe, jeg MÅ besøge disse øer, som er så verdensberømte for deres strik, men på vejen ligger Edinburgh, som også er et besøg værd, så vi havde et par overnatninger der, inden vi tog videre.
Edinburgh Castle er en kæmpestor turistattraktion, faktisk et af de mest besøgte steder i verden. Vi kom, da de åbnede og der var en alenlang kø allerede, men det gik trods alt pænt hurtigt. Der var store forberedelser til
Tattoo i august. Efter et par timer havde vi set slottet med omgivelser, og kunne gå ned i byen igen.
Vi boede meget tæt på St. Mary's Cathedral,og en eftermiddag kl. 17 deltog vi i Evening Song, en smuk begivenhed med den dejligste korsang.
Under hver stol var en knæpude broderet i korssting med et et motiv og et navn. Der var rigtig mange siddepladser, så mange frivillige må have været i gang
Vi har en svaghed for boghandler. Når vi kommer til en storby, må vi ind og se, hvad der er på hylderne, hvordan de indretter sig mm. Boghandlen i Edinburgh er en af de flotteste, jeg har set. Desværre husker jeg ikke, hvad den hed, men beliggende i en flot bygning med en imposant trappe til de andre 2 eller 3 etager. Øverst var der en stor cafe. Børneafdelingen var specielt indbydende.
I vindueskarme var der dekorative opstillinger
Der var en hel bogreol med Beautiful Books, og her var opstillet de flotteste bogrygge- en sand fryd for øjet. Det var svært at løsrive sig fra denne boghandel, men tiden var jo knap, og vi skulle nå flere steder.
Skotlands National Museum var en sjov størrelse, helt anderledes bygget op end vores national museum. Der var mange forskellige udstillinger i mange etager. Hallen var meget flot.
Jeg forsøgte at finde
The Gunnister Man, hvis tekstile rester skulle befinde sig her på museet. Jeg blev vist flere forskellige steder hen, men fandt intet.
I en udstilling om mode fandt jeg denne fair-isle striktrøje og et par mønsterbøger.
Udenfor på gaderne bugner turistbutikkerne med skotsktern eller tartan som det hedder på engelsk. Hvert tern har sin historie i Skotland, hvor det hører hjemme, og er også kendt under navnet klantern, fordi de gamle skotske klaner havde hver deres mønster og dermed kendemærke. I dag er der omkring 100 forskellige klaner.
Whisky i et utal af mærker.
Næste dag havde vi tid til et besøg i den botaniske have - et meget flot syn.
Om eftermiddagen sad vi ombord i et lille fly (godt 30 sæder) på vej til Shetlandsøerne.