torsdag den 4. august 2016

På vej til Shetlandsøerne - med et stop i Edinburgh

Denne rejse har været planlagt længe, jeg MÅ besøge disse øer, som er så verdensberømte for deres strik, men på vejen ligger Edinburgh, som også er et besøg værd, så vi havde et par overnatninger der, inden vi tog videre.

Edinburgh Castle er en kæmpestor turistattraktion, faktisk et af de mest besøgte steder i verden. Vi kom, da de åbnede og der var en alenlang kø allerede, men det gik trods alt pænt hurtigt. Der var store forberedelser til Tattoo i august. Efter et par timer havde vi set slottet med omgivelser, og kunne gå ned i byen igen. 
 Vi boede meget tæt på St. Mary's Cathedral,og en eftermiddag kl. 17 deltog vi i Evening Song, en smuk begivenhed med den dejligste korsang.
Under hver stol var en knæpude broderet i korssting med et et motiv og et navn. Der var rigtig mange siddepladser, så mange frivillige må have været i gang

 Vi har en svaghed for boghandler. Når vi kommer til en storby, må vi ind og se, hvad der er på hylderne, hvordan de indretter sig mm. Boghandlen i Edinburgh er en af de flotteste, jeg har set. Desværre husker jeg ikke, hvad den hed, men beliggende i en flot bygning med en imposant trappe til de andre 2 eller 3 etager. Øverst var der en stor cafe. Børneafdelingen var specielt indbydende.
I vindueskarme var der dekorative opstillinger

 Der var en hel bogreol med Beautiful Books, og her var opstillet de flotteste bogrygge- en sand fryd for øjet. Det var svært at løsrive sig fra denne boghandel, men tiden var jo knap, og vi skulle nå flere steder.
Skotlands National Museum var en sjov størrelse, helt anderledes bygget op end vores national museum. Der var mange forskellige udstillinger i mange etager. Hallen var meget flot.
Jeg forsøgte at finde The Gunnister Man, hvis tekstile rester skulle befinde sig her på museet. Jeg blev vist flere forskellige steder hen, men fandt intet. 
I en udstilling om mode fandt jeg denne fair-isle striktrøje og et par mønsterbøger.
Udenfor på gaderne bugner turistbutikkerne med skotsktern eller tartan som det hedder på engelsk.  Hvert tern har sin historie i Skotland, hvor det hører hjemme, og er også kendt under navnet klantern, fordi de gamle skotske klaner havde hver deres mønster og dermed kendemærke. I dag er der omkring 100 forskellige klaner

Whisky  i et utal af mærker.

 Næste dag havde vi tid til et besøg i den botaniske have - et meget flot syn.
Om eftermiddagen sad vi ombord i et lille fly (godt 30 sæder) på vej til Shetlandsøerne.

6 kommentarer:

  1. Inspiration til nye strikkerejser?

    SvarSlet
    Svar
    1. ja du kan tro det er inspiration til en ny strikkerejse.

      Slet
  2. Himmerige... strik, stof OG whisky! Det lokker....
    Jeg er også vild med boghandler. Vi kigger ind hver gang vi finder en i London.

    SvarSlet
  3. Ej for en fantastisk tur - der er sørme meget at se. Fascinerende med de skotske klantern. Sikker på du har masser af spændende inspiration med hjem :-)

    SvarSlet
  4. Tak for sidst - det var hyggeligt at besøge dit værksted - det kommer der nok også lidt skriv om på et tidspunkt :-) Boghandler bliver også mere og mere særlige, synes jeg - det er noget med, at tro, at de måske er uddøende! Det har jeg nu troet i en del år og de er der stadig og vi er mange, der stadig elsker at få en rigtig bog i hånden :-) Edinburgh er en dejlig by - Glasgow er nu også et besøg værd - så skal man især se Salvador Dalis mesterværk Christ of St John of the Cross - det er sådan et billede, der er en kæmpe oplevelse at se live - nå det var en diskurs! Glæder mig til at høre om Shetlandsøerne :-)

    SvarSlet
  5. Edingburg er en fantastisk spændende by, der oser af historie. Jeg var der for mange år siden, og har stadig en trøje jeg købte der. Nu med mølhuller ;o)

    SvarSlet