onsdag den 15. januar 2014

Broderi og stof

Jeg har været på Garnmesse i Vejle, og det er ikke til at se på disse billeder, da det er broderi og stof, jeg har fotograferet. Det fandt jeg ud af, da jeg kom hjem. Ikke et eneste billede af garn, selv om der var garn nok, og vi fik også købt noget ind.

Fru Zippes stand var som sædvanligt flot og farverig.

Denne valmue er da smuk! et broderi fra Ellen Marie Rodil. Jeg kunne ikke finde på at brodere den, men jeg kan beundre farver, former og sting

Og her Birthe Larsens smukke puder.

Denne stand lagde vi mærke til for første gang - en stand med de smukkeste stoffer. Firmaet Adlico i Ikast importerer designerstoffer og tilbehør, ja det var lige til at falde i svime over.

Jeg fik lyst til at sælge stoffer, så det må jeg gøre i mit næste liv

Jeg fik kataloget fra Art Gallery med hjem, så kan jeg sidde og beundre de smukke mønstre.


Jeg har været på Knapkursus hos Pelse Asboe.  Vi havde lokket hende til Gjern Strikkeforum, og vi havde en spændende aften, hvor vi lærte at brodere knapper som disse. Ja det er faktisk deltagerne som har broderet dem.
 Det var en stor succes og rigtigt sjovt, så jeg fik lyst til mere. Læs mere om arrangementet på strikkeforum-bloggen. Især må du besøge Birthines hjemmeside, det er fantastisk, det hun præsterer.
Du kan komme på samme kursus hos Pelse på Fiberfesten, så det er måske værd at overveje.

Det gav selvfølgelig blod på tanden, så jeg købte til 6 mere.
Broderi er nu ikke så dumt.....!




12 kommentarer:

  1. Uhh, det ser godt og fristende ud 😊

    SvarSlet
  2. Nej når der er så mange lækkerier, kommer garnet ikke nødvendigvis i første række.
    Knapperne er helt vidunderlige - sådan nogle kunne jeg godt drømme om at lave, men det ser svært ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det bestemt ikke med Pelses kyndige instruktion. Der var flere som aldrig havde broderet før.

      Slet
  3. Du må da have tænkt inspiration i farver til strik. For det er der rigeligt af. Så pyt med at der ikke er noget strik og garn :-)
    Jeg skal til garnmesse i Rødovre her sidst på måneden. Det glæder jeg mig til.

    SvarSlet
  4. Fru Zippes broderier er utrolig flotte. Jeg har aldrig besøgt dem, selv om det kun er tre - fem kilometer herfra. Men det er jo typisk, det er ikke altid det nære der besøges. God dag.

    SvarSlet
  5. Det er ved at være vældig In igen at brodere.... det er bare lige det med de kun 24 timer i et døgn. ;o)

    SvarSlet
  6. Hold da op nogle flotte ting på den messe. Der er mange smukke broderier ..

    SvarSlet
  7. Ja, broderi er sjovt, og disse knapper er da helt vidunderlige - det må jeg lære.....

    SvarSlet
  8. Frygteligt fristende!!! Jeg har Zippes lille høne som mit "rejsehåndarbejde", det fylder ikke noget i forhold til mine strikkeprojekter,,,,

    SvarSlet
  9. Smukke billeder fra messen.
    Jeg var afsted søndag, men fik slet ikke taget nogen billeder.
    Vi havde travlt med at købe ind ;-)

    Sikke nogle flotte knapper!
    Pelse er super dygtig til at finde på ideer.
    Jeg kan godt lide at brodere, men mangler timer i døgnet :-)

    SvarSlet
  10. Flotte bilder fra messen. Skjønner godt at du blir inspirert. Kan nok også tenke meg at broderi er noe som burde passe for deg. Du er jo veldig god når det gjelder mønstre og farger.

    SvarSlet
  11. Dejligt med en lille rundvisning på messen og din interesse for broderi. Har aldrig set fru Zippe, men det kunne jeg godt tænke mig! Venlig hilsen Mette

    SvarSlet