mandag den 29. september 2014

Færøerne med priser


Så har jeg priser på hotel med morgenmad og aftensmad og bustransfer.

Vi flyver mandag d. 13. april. Flybilletten sørger deltagerne selv for, og man kan flyve fra både Billund, Ålborg og København. Vi mødes på hotellet mandag aften til aftensmad, på det tidspunkt går jeg ud fra, at alle er ankommet.

Vi har to overnatninger i Torshavn, og jeg arbejder på 1-2 fællesoplevelser. Ellers er der tid på egen hånd til at udforske byen og området.
Onsdag sidst på dagen kører vi til Klaksvik, hvor der er bestilt hotel. Det ligger 18 km fra Fuglafjørdur. Klaksvik er valgt, da Fuglafjørdur ikke har nogen hoteller. Der er bus frem og tilbage hver dag.
(Jeg arbejder på en B&B løsning i selve Fuglafjørdur, og det vil gøre turen billigere og opholdet mere fleksibelt)

Torsdag begynder strikkefestivalen og her er forskellige muligheder for at købe sig til workshop, foredrag , strikkecafe mv.
Lørdag aften er der gallafest. og den skal vi naturligvis med til, men alt dette har jeg ikke fået priser på endnu, arrangørerne er ikke helt klar med det fulde program. 1. nov. har de meldt at indholdsbeskrivelser til workshops er klar.

 Pris for 6 overnatninger, morgenmad og aftensmad,  en - to fælles oplevelser i Torshavn, bus fra Torshavn til Klaksvik og bus hver dag mellem Klaksvik og Fuglafjørdur beløber sig til 5200 kr. Dertil kommer udgifter til strikkefestivalen, og jeg arbejder på at få en god pris til os, men tag udgangspunkt i de priser, som ligger på hjemmesiden, så kan I kun blive positivt overraskede, hvis det bliver billigere. Gallafesten er ikke med i prisen.
Måske kan det angivne beløb dække flere udgifter.
Tillæg for enkeltværelse er 1765 kr
Man tilmelder sig ved at sende en mail til bodil@madam-munch.dk med navn og adresse. Angiv om I ønsker dobbelt værelse eller enkeltværelse.
Derefter indbetales et depositum på 2000 kr. på kontonummer  6113 0008317283 .
Pladserne fyldes op i den rækkefølge, jeg modtager jeres mails.
Der har været utrolig stor interesse for turen, og jeg har 30 pladser.    
Allerede nu er der run på hotelværelser i den uge, så der er flere end os, som vil til Færøerne.
Når I har fået svar fra mig, kan I booke en flybillet.
Hvis det passer bedre, at man kommer tirsdag, reduceres prisen med hotel og aftensmad, omkring 800 kr.





Strikkeferie i et sommerhus


Hvis du har brug for at koble lidt af et par dage, så kan du leje vores sommerhus på favorable vilkår.
Huset ligger 4 km nord for Søndervig og 2 km fra Tind Textil og Kunst.
Det inderholder 3 soveværelser og en stor hems, så der kan være en del i huset.

Det er lyst og dejligt med store vinduer og ovenlys i stuen.


Hemsen har god legeplads til børn og der ligger to madrasser.

Der er to soveværelser og et værelse med to enkelt senge.

Huset ligger på en stikvej, så der er ingen trafik.
Skriv til bodil@madam-munch, hvis du vil høre nærmere.
Overfor har vi et mindre hus, som primært bruges til udlejning. Der har 4 sovepladser og er ikke særlig booket i de kommende måneder.
Så hvis du har brug for mange sovepladser til to familier f.eks, så kan det også lejes.


Findes der noget bedre end ild i pejsen, garn på pindene og godt selskab?
Lej huset sammen med din familie eller strikkeveninder.


onsdag den 24. september 2014

Strikkefestival på Færøerne

Der er en strikkefestival på Færøerne fra torsdag d. 16. - lørdag d. 18. april 2015.
Det foregår i Fuglafjørdur på Eysturoy.
Jeg vil frygtelig gerne deltage, og det kunne jo være, at flere gerne vil med?
Jeg er i kontakt med arrangementsgruppen, og de vil sende mig et tilbud på deltagelse ved 20 - 25 deltagere.
3 dage med kreativitet, farver, mønstre, fællesskab, strikkecafe, hygge, modeshow, foredrag med både udenlandske og færøske foredragsholdere, butiksboder og gåture - lyder det ikke dejligt?

Festivalen starter hver dag kl. 10 og slutter kl. 18, men fælleshygge og strikkecaféer fortsætter til kl. 22/23. Hver workshop er 3 timer. Frokost er inklusiv festival-armbåndet. 

Turen kunne indledes med et par dage i Torshavn, så jeg forestiller mig at rejsen varer fra mandag/tirsdag til søndag, hvor vi flyver hjem igen. (13./14.-19. april 2015)
Flybilletten må hver enkelt selv sørge for, da det er noget billigere end en grupperejsebillet. Flybilletten fås pt. til 1600 kr. fra Kastrup.
Skriv til mig på bodil@madam-munch.dk  hvis du er interesseret.
Så snart jeg ved noget om priser, kommer det på bloggen.

tirsdag den 16. september 2014

Septembertur til Estland - Tallinn

Så er vi i Tallinn, og der var tid på egen hånd. Den første dag brugte jeg til at se lidt alternative steder.
Jeg besøgte Tallinn Designmuseum, som er en samling af trykte tekstiler fra 1930 og frem og der er lidt møbler og brugskunst på 2. salen. Midtvejs var der en udstilling af Gudrun Sjødins Muhu kollektion fra efteråret 2013. Men underligt at tænke på at det at disse smukke mønstre allerede er forældede i tidens trend, da en ny efterårskollektion er fremme nu.
Derefter gik turen til bydelen Kalamaja. Det er et håndværkerkvarter fra 1930'erne med gamle træhuse og småindustri. Kvarteret tiltrækker nu kunstnere, arkitekter og unge familier, så huspriserne er på vej op. Der var flotte huse, som er istandsat...

og huse, som trænger til en kærlig hånd.

Gamle fabriksbygninger bliver indrettet til butiksfællesskaber. Her ses den fælles gang, og så ligger butikkerne side ved side. Retrobølgen hersker også i Tallinn.


Rotermann-kvateret ligger lige op til den gamle bydel og på vores vej til hotellet.
Det er et gammelt fabrikskompleks - en rugbrødsfabrik -  som er renoveret og nyt er bygget til.
Denne gang var der meget liv i kvarteret

 Her en kunst-workshop
 Meistrite Hoov er en hyggelig gård i den gamle bydel, og cafeen er vidt berømt for deres chokolader. Vi holder en lille pause efter byvandringen.
 Jeg måtte også ind til Naiiv igen for at se på nyhederne. Vi var flere, som gerne ville købe, men ulden er for krads efter vores standard. Mønstre og farver er flotte og klare og med rod i den estiske kulturarv.

Ved afrejse bugnede de flestes kufferter. Der var blevet handlet intenst. På vores facebookgruppe har mange lagt deres indkøb frem, og her ser I mine. Fåret er en gave fra holdet og skal efterfølgende pynte i mit værksted, når det står færdigt.
Efter 3 besøg i Estland er der ikke mange bøger, jeg ikke har bragt med hjem. Jeg har ved de tidligere besøg overvejet at købe et sjal, men har købt garn i stedet. Nu fik jeg et færdigt sjal med hjem.
Men nu er det slut med besøg lige foreløbig. Jeg føler mig beriget ved at lære denne lille nation at kende. De har så meget at byde på, og jeg kommer gerne igen på et senere tidspunkt. Strikkere er dejlige folk at rejse med.

Anu Raud - Heimtali museum

Den næste dag skulle vi videre til Tartu, men jeg havde fået anbefalet, at vi også så Heimtali Museum, som er en afdeling af National Museet i Tartu. Det har til huse i en gammel skolebygning, og jeg havde meddelt vores ankomst, men ikke bestilt rundvisning. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var, så måske skulle vi bare lige ind på et kort visit.
Lige inden ankomst havde jeg fortalt om, at tæt på boede en meget kendt væver, strikker og underviser, Anu Raud. 
Stor var min overraskelse, da jeg kom ind og museumsdamen præsenterede sig som Anu Raud. Det var hende som skulle fortælle og vise rundt. Fantastisk!
Vi blev budt velkommen, og Anu Raud begyndte at hente forskellige tæpper frem fra skabet. Museet har samlet et utal af broderede, strikkede og vævede tekstiler, 

Ovenpå var der ligeledes kister, skuffer og skabe med tekstiler, som blev vist frem for os.

 Her måtte vi røre, hvis vi havde hvide bomuldshandsker på, og en del af os ser nu bedst med fingrene.
Handsker og vanter er strikket på pinde 1 - 2 og var ment til fint brug, bryllup, kirkegang og højtider.
I det næste rum var en stor samling strikkede dyr. I sin bog Pattern Puppets fortæller hun om, at hun en dag - nogle år efter at Estland var blevet en selvstændig nation i 1991 - tog til Tallinn, og hun fik et sjok, da hun udvalget af lyserødt plastik og andet skrammel i legetøjsbutikkerne.
Hun tog hjem og begyndte at strikke legetøj til børn. De skulle vokse op med det oprindelige materiale brugt gennem generationer, nemlig ulden og hun strikkede de overleverede mønstre ind i figurerne, så børn kunne blive fortrolige med dem.

Det er også blevet til en hel samling af fingerdukker, som er lavet sammen med Anu Kotli, en veninde af Anu Raud


Efter besøget på museet blev vi inviteret hjem til Anu Raud. Anu bor i sine bedsteforældres hus og hylder det enkle liv. Hun befinder sig bedst mellem sine får, sin hund, sine blomster og æbletræer.
Anu er en stor personlighed og et samlingspunkt for hele Estland. Hun har været omdrejningspunktet i bevarelse af estisk folkekultur, og hun er professor emeritus ved Det estiske Kunstakademi.
Hun underviser stadig studenter fra Viljandi Kulturakademi. De undervises på museet og bor i den ene længe af Anu Rauds hus.Hun kan have 10 boende af gangen, og de er der typisk i en uge.

Til stedet hører naturligvis en sauna og en lille sø, og fårene går rundt om det. 
I værkstedet var ophængt en del af Anu Rauds vævede tæpper

Hun har en stor enkel gobelinvæv opstillet inde i sit væverum, og farverne var fordelt i kurve. Der findes ikke plastik i det hus - ups, jo en enkelt.....
Det, som skulle være et kort besøg, blev til et ophold på 3 timer, og vi følte os alle berigede, da vi tog derfra. Vi havde mødt en fantastisk kvinde!

mandag den 15. september 2014

Septembertur til Estland - Muhu

På turen rundt i landsbyen, Koguva havde vi guide på, men ikke den samme som sidst. Mai havde ferie, men vi mødte hende senere på workshoppen. Se flere billeder fra junituren her.

Der var to nye udstillinger i forhold til sidst. Det første rum havde arbejder af Anu Kabur - medforfatter til den store bog om Muhu patterns and design - hun broderer og er bosiddende på øen.


Solen skinnede, der var helt stille, og mosset voksede grønt og tykt. Vi følte en  helt særlig stemning.

I dette rum var der udstillet vævede Muhu- nederdele. Orange var den oprindelige farve, men under 1. verdenskrig kunne man ikke få det orange farvestof.

Der var lagt miner ud i farvandet rundt om Muhu og dristige mænd risikerende liv og lemmer ved at få fat i en mine, åbne den og få fat i sprængstoffet. Det kunne nemlig farve stoffet gult.

Hver nederdel har sin bort.
Frokosten blev indtaget her (billede lånt af Carina L)

 Derefter var der workshop, og de havde fået fat i flere engelsktalende undervisere.
Vi kunne vælge garn blandt disse flotte farver