Blå rib

I aftes blev det sent, temmelig sent inden jeg kom i seng. Jeg var i gang med halsen på den blå rib-bluse, som jeg komponerede på Skals kurset i oktober. Vi skulle lave et design ud fra Åse Lund Jensen- beregningsmetoden, og det gik godt indtil halsen. Her vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle få afsluttet. Så da jeg besluttede mig for snoninger i halsen, gik det efter "lidt held og lidt forstand princippet".  

Blusen er strikket i Highland Wool fra Isager i farven Ocean på p 3 og der er brugt 210 g.

Det er svært at finde strikkefastheden i rib - her 6r, 2 vr, og jeg måtte også have to forsøg, inden jeg fandt det rette maskeantal.

Snoningerne er brugt som ekstra indsnit både for og bag, og de gentages også på ærmet og afsluttes i to forskellige længder.

Blusen sidder perfekt, men der skal ingen ekstra kilo til uden at det ses.

Jeg har taget ind til raglan på hveranden omgang, også det var lidt svært at beregne, da det skulle passe med den brede dobbeltsnoning, og indtagningerne kom til at ligge langt inde på blusen.

At det skulle komme til at se sådan ud som afslutning på indtagningerne på ærmet, havde jeg håbet på, men slet ikke beregnet. Faktisk må jeg sige, at der er utroligt meget at tage hensyn til, når man vælger snoninger som afslutning i halsen. Halsudskæringen er foretaget vhj vendestrik, men snoningerne gentages hver 6 række, så det skal passes ind.

Jeg tror, jeg var hjulpet af heldet sent i aftes, og det vil bliver svært at skrive opskriften ned, som det ellers var min hensigt.

Men i hvert fald er jeg meget tilfreds med resultatet.

Dagene imellem

Dagene mellem jul og nytår er de dejligste dage til afslapning, gåture, hygge med familien og færdiggørelse af projekter. Der er masser af mad i køleskabet, småkager og konfekt på dåser og lys i juledekorationerne.

Min Tokyo er blevet færdig, og den passer perfekt. Jeg har strikket den lidt højere i halsen - et mønster mere  - men har ellers holdt mig til opskriften. Der er brugt 4 farver i Highland Wool fra Isager og den vejer 230 g.

Elefanten har befundet sig halvfærdig i strikkekurven. Den blev fundet frem og monteret - det er jo faktisk det største arbejde. Den er hæklet efter denne opskrift.

Det er selvfølgelig til barnebarnet, som er hos os i øjeblikket. Vi nyder hende i fulde drag, og hun sover ikke tiden bort. Fantastisk hvordan et lille barn kan holde en hel familie beskæftiget.

En af mine gaver var denne bog. Lene Holme Samsøe har igen lavet mange flotte modeller.

Nedenfor ses et par eksempler

Glædelig jul

Mit tidligere indlæg skal ikke stå julen over, for nu "går det min vej". Køkkenet er brugbart og næsten færdigt, huset gjort rent, julemaden er så godt som klar, og børnene er kommet hjem - de fleste af dem.

Så nu kan julen godt indfinde sig.

Jeg vil benytte lejligheden til at sige tak til mine læsere, tak for dejlige kommentarer, mails og samtaler, når jeg møder jer i butikken eller andre steder.

Min største strikkeoplevelse i dette år var opdagelse af estisk strikkekultur og besøget der.

Billedet stammer fra denne blog.

Hvad mon bliver den største i 2013? jeg har i hvert fald mange ting på programmet, som I vil høre mere om.

Nu vil jeg lade julefreden indfinde sig.

Glædelig jul til jer alle

Det går ikke lige min vej.....

Vi laver køkken, skifter det gamle ud, som har eksisteret siden 1986, men trods ihærdig koordinering er vi ramt af en række uheld, blandt andet venter vi stadig på den sidste bordplade. Den var ikke med sendingen sidste onsdag, men kommer på fredag. Fliserne kan ikke blive færdige før, så det er temmelig træls ikke at kunne komme i gang med juleforberedelserne. Jeg har intet bagt eller pyntet op for den sags skyld, for vi har køkken over hele huset, og støv og rod.........

Ind imellem sætter jeg mig til at strikke på denne, men også her er der problemer. Hvad er det jeg ikke forstår? Man skal tage ind til raglan på "skiftevis hver og hveranden omgang" (direkte citat fra bogen). Mønstret kommer tættere og tættere på indtagningen, men jo! nu gik det op for mig, hvordan det er. Ved at formulere det, forstår jeg hvordan. Jeg har simpelthen taget ind på hver omgang 3 gange i træk og så en omgang uden. Men det er 2 gange i træk og så en omgang uden indtagninger. Sådan kunne det jo også formuleres.......

Jeg kunne jo slette dette indlæg, for jeg har ikke noget at spørge om, men nu lader jeg det stå.......

Jeg må til at trævle op.

Vinter i Danmark

Det blev så farvevalget til Sommer i Tokyo. 

Jeg synes, det er et mærkeligt navn, Marianne Isager har valgt til denne bluse, for med mønsterstrik bliver den dejlig lun og bestemt ikke en sommertrøje. Jeg tror, jeg kalder den Vinter i Danmark.

Jeg har været i syv sind med farvevalget, som jeg tidligere omtalte. Jeg VILLE strikke den i Highlands garnet fra Isager, da det har en fantastisk blødhed og ikke er så tungt som alpaka.

Jeg har trævlet det hele op og er begyndt forfra, da jeg ikke brød mig om de 3 retriller, der var i opskriften ved ribkanten. Mønsterfarverne er også skiftet ud.

Men farverne er svære at have med at gøre, og bestemt ikke de farver, jeg normalt ville vælge.

Jeg håber, jeg bliver glad for valget, når den bliver færdig

Men nu er det jo sådan med farver, at man skal arbejde lidt med dem for at synes om dem og se muligheder. Man kunne også strikke blusen i denne kombination, det ville blive anderledes, men flot tror jeg. Men nu må jeg hellere holde mig til det jeg har gang i.......

Vinter i haven, og dejligt at det kan nydes indefra, selv om en tur i sneen bestemt ikke er at foragte.

Mit lille barnebarn kommer ikke til at fryse. Hun har fået en Voksipose med uldfyld, så mon ikke hun klarer vinteren i barnevognen.

Tine Solheim

Tine Solheim er en spændende norsk designer, udlært i Paris ved et af de franske modehuse

  Retromasker er en historie i strikning og hækling

Strikkeopskrifter i gamle historiske mønstre, der er tilpasset nutidens mode

Det er en meget flot strikkebog fotograferet på historiske steder i Norge

Modellerne er strikket i alpaka

Elegante modeller i traditionsrige mønstre...

Normalt er der mere spræl i Tine Solheims modeller. Hun har også udgivet bøgerne

Maskepi og Maskebal.

I morgen går turen til KBH, hvor barnebarnet  kan iføres denne bløde, dejlige trøje og vanter til de små hænder. Vanterne er fra Lana Care, et mærke, der varmt kan anbefales. Produkterne er lavet af ubehandlet merinould, og det er fantastisk lækkert. Min datter har ammeindlæg i materialet, og selv om hun på forhånd morede sig over de store plader, er de for længst taget til nåde og et par mere bestilt.

Gode garnblandinger

Jeg tillader mig at starte på det ene strikketøj efter det andet, og det er en oplevelse hver gang at slå op til et nyt projekt. Især når jeg også afprøver en ny garnblanding. Her har jeg valgt at strikke en babytrøje til mit lille barnebarn i en tråd Reuma - fine wool og en tråd alpaka 1 fra Isager. Det er den lækreste og blødeste blanding, man kan tænke sig.

Jeg er så begejstret for Reumagarnet, men da det er lidt tyndt (320m/50g), så bliver det lige tilpas når det strikkes sammen med alpaka 1. Jeg strikker på p3½.

Mønstret er af Anne Hanson, en produktiv designer og købt på Ravelry

Det andet projekt, jeg har i gang, er trøje no. 23 i hæftet No 21....... og er designet af Helga Isager. Den er strikket i Isager viscolin og silk mohair, og det giver en rigtig dejlig stuktur. Det er et enkelt mønster, og trøjen bliver yderst anvendelig, er jeg sikker på.

Det sidste nystartede projekt er Sommer i Tokyo fra Japanbogen af Marianne Isager.

Jeg har valgt, at den skal strikkes af det nye Highlandgarn fra Isager, da det er så blødt og falder godt i strikningen. Men jeg synes, at farverne er lidt svære at sætte sammen. Der skal jo være spræl i farverne i det mønster. Fotoet yder ikke farverne retfærdighed, men jeg er ikke tilfreds, så måske skal det ændres.....

Trøje med tern

Nok en trøje er færdig fra min mors hånd. Denne gang med raglanærmer, og det fjerner besværet med at montere et kuppelærme.

Bundfarven er mørkebrun med et væld af nister i mange nuancer, farven er så flot.

Kraven er strikket i dobbelt garn, som så igen bliver til én tråd ned foran, hvor der er mønsterstrik.

Hun bliver bedre og bedre den gamle kone, som nu er rundet de 89!

Og hun har mange flere ideer i ærmet, så ikke så sært, at hun strikker på livet løs.

Det skal blive til virkelighed, inden det er for sent, men heldigvis fejler helbredet ikke noget.

Vi skal mødes for at skrive mønstret ned, så den kan komme til salg her på bloggen og i Amio, hvor jeg har oprettet en butik

Flere lånte fjer....

Jeg har haft kursusaften i Helga Isager teknikker i Tind Textil og Kunst, og Irene fra Lemvig var tilmeldt. Hun er en dygtig strikker og har strikket en del sjaler o.a. i mønsterstrik.

Da hun kom, havde hun lige et spørgsmål til et strikketøj, og stor var min forbavselse, da hun trak dette værk op af tasken.

Tænk, hun var i gang med frakken, som jeg havde vist på bloggen i september. Jeg var helt målløs over dette store værk, så jeg fik aldrig sat mig ind i hendes problem med et af diagrammerne. Jeg overlod problemstillingen til Jorid, som er ophavskvinde til frakkemønstret.

Her ses forstykket med opklipsmaskerne i midten.

Irene har ændret lidt på diagrammerne bl.a. sat en hest ind i stedet for et rensdyr. Frakken er til hendes datter, der har interesse for heste.

Nærbillede af den nederste bort med søhestene.

Detaljer fra begge ærmer.

Men der er stor ros til Jorid for det udførlige mønster på 15 sider! der er fine forklaringer, en masse diagrammer med pile til rækkefølge etc.

Nu glæder vi os til at se et billede af den færdige frakke, og tak til Irene, fordi du viste den frem.

(Irene har ingen blog, så jeg kan ikke henvise til hende)

Et prikket tørklæde

Så er min lille prikkede sag blevet færdigt.

Det er et tørklæde med spidser, og i enderne hænger der to pompom'er

Tørklædet kan arrangeres på forskellig vis

'

Det er 164 cm langt og 47 cm bredt

Opskrift eller strikkekit kan købes på Til Salg siden

Der er taget ud på hveranden omgang i spidsen

Jeg har ikke splejset enderne, men ladet dem hænge på forsiden, så jeg kunne se dem, når der skulle sys ned i opklipsmaskerne

Jeg gjorde det eksperiment, at jeg klippede det hele fra hinanden, INDEN jeg syede. Det kan godt lade sig gøre, ingen maske løb sin vej, men den ikke så erfarne, vil måske ryste for meget på hånden.

Med GribGarnet i Hamburg

Fredag morgen kl. 9 kørte en bus fra Fredericia Banegård med 32 kvinder ombord mod Hamburg

Vores mål var Hamburger Wollfabrik

Det var et overvældende syn at se det kæmpestore udvalg i spoler, da vi trådte ind. Der var garn i alle afskygninger, de fleste meget tynde garner, som kunne samles til flere tråde, alt efter hvor tykt man ville have garnet.

Her er bomuldsafdelingen.

Garn blev studeret og indkøb overvejet

Men vi havde slet ikke set det hele endnu....

I et andet lokale var deres afdeling med Sonderverkauf

Mange kom derfra med fulde poser.

Vi befandt os i et fabrikskvarter i Hamburg, og tæt ved så jeg  denne trappe op til en anden vej. Hvis I har læst 1Q84 af Haruki Murakami, kan I måske følge min association fra starten af bogen, hvor Aomame forsvinder op af en trappe.

Næste besøg var et meget stort stofudsalg Mahlerstoffe, hvor de havde stoffer fra de franske modehuse og meget, meget mere.

Her et lille blik fra feststofafdelingen.

Og her de skønneste striber.

Trafikken ud af Hamburg på en fredag eftermiddag forsinkede os en del, så da vi kom til Kiel, var det mørkt.

Vi skulle besøge Woolverkstatt i Kiel, en garnbutik som viste sig at ligge i et villakvarter.

Indehaveren hedder Dorte og hun oversætter bøger og opskrifter fra Isager til tysk. Hun havde en spændende butik med et stort udvalg i garner og strikkebøger.

Middagen indtog vi her:

En gårdbutik med en cafe, smagfuldt indrettet.

Vi fik 2 velsmagende supper, og det var lige hvad vi trængte til efter en lang dag.

Kl. 22.30 var vi i Fredericia igen, og en dejlig dag var slut.