onsdag den 24. september 2014

Strikkefestival på Færøerne

Der er en strikkefestival på Færøerne fra torsdag d. 16. - lørdag d. 18. april 2015.
Det foregår i Fuglafjørdur på Eysturoy.
Jeg vil frygtelig gerne deltage, og det kunne jo være, at flere gerne vil med?
Jeg er i kontakt med arrangementsgruppen, og de vil sende mig et tilbud på deltagelse ved 20 - 25 deltagere.
3 dage med kreativitet, farver, mønstre, fællesskab, strikkecafe, hygge, modeshow, foredrag med både udenlandske og færøske foredragsholdere, butiksboder og gåture - lyder det ikke dejligt?

Festivalen starter hver dag kl. 10 og slutter kl. 18, men fælleshygge og strikkecaféer fortsætter til kl. 22/23. Hver workshop er 3 timer. Frokost er inklusiv festival-armbåndet. 

Turen kunne indledes med et par dage i Torshavn, så jeg forestiller mig at rejsen varer fra mandag/tirsdag til søndag, hvor vi flyver hjem igen. (13./14.-19. april 2015)
Flybilletten må hver enkelt selv sørge for, da det er noget billigere end en grupperejsebillet. Flybilletten fås pt. til 1600 kr. fra Kastrup.
Skriv til mig på bodil@madam-munch.dk  hvis du er interesseret.
Så snart jeg ved noget om priser, kommer det på bloggen.

10 kommentarer:

  1. Hej, jeg må sige det lyder spændende, er interesseret, men må høre nærmere om prisen.

    SvarSlet
  2. Det lyder rigtig rigtig spændende ..

    SvarSlet
  3. Nuiii det lyder spændende,

    SvarSlet
  4. Det kunne virkelig friste

    SvarSlet
  5. Du er altså godt nok en driftig kvinde, kære Bodil - hold da op som du får arrangeret spændende rejser. Færøerne er et af de få rejsemål, der står på min ønskeseddel. Åh jeg ville godt nok gerne deltage - men, men, men. Vi har store vedligeholdelsesudgifter på vores hus i øjeblikket, så rejseopsparing er der faktisk ikke noget af i øjeblikket!
    Du giver jo altid kyndig og venlig betjening - dét har jeg jo selv prøvet og derom er jeg slet ikke i tvivl - ej heller, at du er fuldstændig skarp på, at uden kunder kører butikken ikke - Amen ;-)

    SvarSlet
  6. det lyder særdeles spændende, følger med her, og ser hvad det kommer til at koste:)

    SvarSlet
  7. Meget, meget dejlige billeder fra din tur. Jeg vil nøjes med at glæde mig til billeder fra Færøerne også. Jeg var der som ganske ung med et gymnastikhold, hvor vi lavede opvisninger rundt omkring på øerne. Et skønt sted. Kan huske at vi stod i regnvejr på en ø, mens vi kunne se solen skinnede på en anden. Meget flot.
    Dengang var jeg ikke så interesseret i garn, så der kan jeg ikke være med :-)

    Kom desværre for sent til at købe billet til dit kursus d. 23. september i Skanderborg. Men - du kommer vel igen her i omegnen af Århus.

    SvarSlet
  8. Jo for Søren - Du er i Skanderborg igen d. 4. november. Jeg har nu købt billet. Glæder mig.

    SvarSlet
  9. Spændende med en tur til Færøerne. Jeg har været der tidligere og kunne bestemt godt tænke mig at komme der igen.
    Vil du sende mig en besked om hvad prisen bliver for turen ex. flyturen, så jeg har lidt at forholde mig til ;o)
    Håber på at høre fra dig.
    Mange hilsner, Hanne / Mail@hannerimmen.dk

    SvarSlet