Stavanger - et kort besøg

Rejsen var et studie i modtagelse og undervisning af flygtninge og indvandrere, og vi var meget imponerede over standarden og det menneskelige engagement.

Vi havde enkelte småpauser, hvor vi fik tid til at kikke lidt på byen. Men det blev kun til nogle få butiksbesøg, og det var en skam, for der var virkelig meget at se på. Norge er et velstandssamfund - en olieproducerende nation med en meget lille arbejdsløshed, og det kunne ses i vareudvalget. Hvor var der meget spændende tøj og sko, og det i en by med 120.000 indbyggere.

Vi gik forbi en strikkebutik, og der måtte jeg ind. Senere fandt jeg ud af, at der var flere i byen, men der var ikke tid til at besøge dem. Så I må nøjes med billeder fra den første den bedste.

Cupcakes bølgen er også rullet ind over Norge.

Ligeledes strikkede og hæklede boligtekstiler. Den store pude er strikket i noget kraftigt snorelignende garn.

En norsk julekalender må naturligvis indeholde de traditionsrige norske mønstre strikket ind i små vanter.

På torvet ved domkirken var der en bod med huer og vanter, og en af deltagerne prøver en hue, men koldt var det nu ikke, så jeg tror ikke, det endte med et køb. Vi blev dog ikke snydt for det, som Stavanger er mest kendt for - evindeligt regnvejr. Den første formiddag regnede det i stænger, og selv paraplyer og regntøj kunne ikke holde os tørre. Næste dag skinnede solen heldigvis.

Om aftenen studerede jeg en turistbrochure og så, at der var en Oleana-butik i byen. En hel butik med de lækre sager, den måtte jeg besøge. Så næste dag i pausen smuttede jeg ned i Kirkegade for at besøge butikken og fik en snak med indehaveren ( jeg havde naturligvis min egen nyerhvervelse på)

Der var hele reoler med trøjer i hver sin farveskala, og her den blå. Jeg havde lyst til at tage samtlige trøjer ud for at studere mønster og farvesammensætning, men jeg havde kun 10 minutter, så det blev kun til et par få. Det er Solveig Hisdal, der er designer på Oleana.

Men der var meget mere end bluser og trøjer. De har også nederdele, tørklæder, smykker, overdele, og det var så smukt alt sammen.

Et meget farverigt strøg med en bogcafé

Et vue fra en af strøggaderne, og det ser unægteligt anderledes ud end i en af vor større byer. Jo, jeg vil gerne tilbage til Stavanger og have tid til nærtstudie af byen og området.

Norge er et fantastisk smukt land med en yderst venlig befolkning.

Håndbremsen

Efter en uge med mange møder bag mig, og en uge foran med studietur til Stavanger og en konference i Rebild må jeg træffe et svært valg.

 Jeg må lade Fanø være Fanø, og så i stedet nyde de nære omgivelser.

Der er svampe alle vegne, og mon disse kan anvendes til at farve garn? nu er det jo den opmærksomhed jeg også har. Men jeg må vist kaste mig ud i et svampekursus for at lære mere - engang.

Denne rute er den, vi hyppigst har gået igennem årene. Først med børn og hund, så med hund og nu vi to, men det er nu heller ikke så ringe.......

Der er et meget kupperet terræn, slugter og dale, og udsigten er over Gjern ådal.

Jeg må opleve strikkefestivalen gennem alle de mange billeder, der sikkert dukker op her på bloggene i den kommende tid. Jeg håber, I nyder det på den lille ø, og vejret kan vist ikke være bedre.....

Farvning med svampe

PÅ Silkeborg museum er der en efterårsudstilling om farvning af uld og silke med svampe ved Kirsten Kielmann, udstillingen vises til og med uge 42. 

Det er en lille, men meget indbydende og dejlig udstilling. Man får lyst til at finde kurven og gå en tur i skoven for at samle svampe.

Der er en beskrivelse af hvilke svampe der er brugt, men jeg har ikke spor forstand på svampe, så det sagde mig ikke noget om, hvor nemme de er at finde.

I de gyldne farver

og her de brunlige, grålige, violette....

Farvning på silkegarner, så smukt, så smukt, og så stod der at vi ikke måtte røre...... uha det var svært.

Jeg tror at det kunne blive et kommende projekt for mig. Her kan man forbinde tekstile interesser med gåture og motion, det må være sagen.

Strikkesøndag i silende regn

Søndagen var velvalgt til et strikkekursus. Vi sad indendørs og nød kurset med Britt-Marie Christoffersson, mens regnen silede ned udenfor. Læs mere på Anns blog om Britt-Marie og hendes bog. Jeg deler den samme fascination

og nyder ofte at bladre i bogen, hun kan noget helt specielt. På billedet ses Hanne Pjedsted og Rie Krogh, begge er engageret til Fiberfesten i Ry 10 marts 2012.

Britt-Marie ses for bordenden, og hun holder sig godt med sine 74 år. Hun er en stille personlighed, som på opfordring fortalte om sine strikkemeritter. Kursets titel var “STRIK SMÅT, SY, VIRKA, KNYT SAMMAN TILL STORT”. Britt-Marie uddelte et kompendium, som vi arbejdede efter. Forinden havde Britt-Marie gennemgået sit inspirationsmateriale.

Lisbeth Nygaard ( til højre) arbejder i Tinds Textil og Kunst, men vi vidste slet ikke ,at vi begge skulle til dette kursus.

Hanne Pjedsted lægger hoved til denne lille "pilleæske", en af Britt-Maries modeller med påsyet strikket dekoration.

Lisbeth var så sød at stille op med huen på, en hue som er strikket i to halvdele i facon og derefter hæklet sammen. Ganske dekorativtt

Disse 3 fotos viser mudder ( pulsvarmere), som det hedder på svensk, strikket af noget småt og efterfølgende syet sammen.

Kalvekrøs og snoede bånd, falske bieser og cirkler kan vi nu strikke efter dette kursus. Der var så mange fine detaljer, som efterfølgende kan strikkes ind i nye arbejder.

Projekt Tråd

I tidligere tiders håndværk ligger oprindelsen til nutidens design.
Projektet TRÅD vil fortælle om den betydning, de tekstile håndværk har haft gennem historien, og videregive teknikkerne i de traditionelle, danske tekstilhåndværk.
Mens fremstillingen af tekstiler førhen var en basal nødvendighed for alle kvinder og en vigtig del af deres sociale dannelse, er det i dag blevet en kreativ og rekreativ proces for de kvinder, der har lyst til håndens arbejde – nødvendig-heden er blevet en anden.

Projektet TRÅD er tilegnet enhver med holdning og mening og nysgerrighed over for beklædning og tekstiler. TRÅD giver mulighed for at udforske og opleve den tekstile verden

Projektet er bevilget til en fireårig periode, som nu er ved at udløbe men projektleder Karen Margrethe Boe, ansat på Silkeborg Museum arbejder på at få perioden forlænget og det håber jeg virkelig sker. Vi har nydt godt af de mange gode arrangementer og det fokus projektet har sat på tidligere tiders håndværk til nutidigt design.

Jeg vil gerne rette en stor tak til initiativtagerne og håbe de fortsætter.

I kan sende Karen (kmb@silkeborgmuseum.​dk) en mail, så kommer I på hendes mailingliste og modtager besked, når der sker noget spændende.

At tage forskud på efterårets farver

På workshoppen i Tind fik jeg selv lyst til at lege med farver igen, og denne gang skal være farver, jeg normalt ikke bruger.

 I min inspirationsmappe ligger et bladmønster, og det vist nu det skal hentes frem. Jeg vil strikke i efterårets farver, og det er normalt slet ikke mine farver

At vælge farver er det mest spændende ved et nyt projekt. Hele farveudvalget ses her. Ved et nyt mønster ønsker jeg selv at styre farverne, så jeg vinder ikke nøgler op, jeg må have styr på, hvor tit og hvordan farveskiftene skal være.

Jeg kunne jo have lyst til at presse arbejdet let, inden det vises frem her på bloggen, men jeg undlader for at vise, at sådan ser mønsterstrik ud under processen. Men da garnet er uvasket, og der sidder en del spindeolie tilbage, så udvider garnet sig og kommer til at fylde mere, når det vaskes, og derved bliver arbejdet glat og pænt, som en strikket flade skal være.

Når man vælger farver, skal der være mindst en, som overrasker. Hvis man udelukkende holder sig til tone-i-tone, bliver resultatet lidt kedeligt og forudsigeligt.

Til bundfarve er det vigtigt at have rolige farver,  men også et par stykker som kan skabe liv og kraft.

Jeg strikker videre og glæder mig over farvespillet.

Portrætter

Jeg er meget fascineret af børnetegninger. De er fantasifulde og umiddelbare, og det giver stor glæde at se på dem. Børnene i 0. klasse har lavet selvportrætter, og læreren har sat rammerne. 2-3 farver må man vælge til sit portræt.

Her en anden farveholdning.

Det næste portræt er af min søn, som optræder i Kattegatcentret for Verdens Naturfonden. Han havde 2 andre dansere med i forestillingen, som var fantastisk farvestrålende.

Det sidste billede er Britt-Marie Christoffersson, som jeg skal på kursus hos på søndag. Hende stiftede jeg for første gang bekendtskab med i 2009, da der var en udstilling på Silkeborg Museum.

Sjældent er jeg blevet så fascineret af en udstilling, og hendes bog, der efterfølgende er udkommet, er til stor inspiration. Det er det 3. gang jeg tilmelder mig et af hendes kurser, men først gang jeg får en plads, så jeg glæder mig rigtigt meget.

2 gange workshop

I lørdags havde jeg 2 workshops i Tind med mønsterstrik a la Christel Seyfarth. Der var 18 på det første hold og 11 på eftermiddagsholdet, og det er altid en oplevelse at møde kvinder, som har lyst til strik og til at lære nyt. Først øvede vi magic loop, og ingen kendte metoden, men det gør de nu, og begejstringen var stor.

Efterhånden som min mor og jeg strikker sjaler, finder vi på forfinede metoder i forhold til Christels opskrifter, og det hjælper på arbejdsgangen og til at begynde på et sjal.

Der blev øvet koncentereret, og denne dame endte med at købe et Bonbon-sjal, så hun fik mod på det.

Mor var med til at give specialundervisning i montering, hvor vi også har en forbedret teknik i forhold til opskriften. Mor havde fået til opgave at stille med et færdigstrikket sjal,og med en spids monteret, og de andre åbne. (det var lige ved at give konen stress, hun skulle strikke 8 timer om dagen de sidste 2 dage for at nå det, og ja behøver jeg at sige, at der kunne dispenseres, men nej. En opgave er en opgave, så hellere sove dårligt. Men det blev udlignet i sommerhuset))

Kursisten har strikket et sjal, men ville gerne kunne montere perfekt, og det tror jeg, at hun kan efter denne lektion.

Som sædvanlig må jeg begynde på et nyt sjal for at kunne undervise og demonstrere, og jeg var lidt tom for ideer i ugen op til, så det blev et gengangermønster, men lidt ændring i farvevalget. Jeg kunne jo bare lade dette ligge og være min undervisningsmodel ???? måske hvis jeg ikke bliver optaget af det.

Nu skal alt jo ikke være hjemmestrikket, så jeg har flottet mig med en fantastisk trøje. Se lige, er den ikke smuk? Oleana i fineste norske kvalitet. Jeg skal på studietur til Stavanger sidst i september, og der skal jeg have den på.

Den passer til rigtig meget i min efterårsgarderobe, så det er lige før jeg glæder mig til den årstid.